TV:

25 års erfaring: Når forår og varme kommer er XL Byg klar

Planter og havemøbler venter utålmodigt på at blive stillet frem til de forårshungrende

En snebunke nær indgangen til XL Byg på Omega i Søften nægter hårdnakket at overgive sig.

”Nej, det er jo lidt tragisk for os, at der ikke er noget varme,” siger Allan Rud Madsen med et lille smil.

Han og Tina Skov Madsen er ellers klar til at sætte et telt op der, hvor sneen ligger, for byggemarkedets gæster skal snart modtages med planter.

”Ja, det er, hvad jeg tænker på, når foråret kommer: Blomster og nye havemøbler,” kommer det fra Tina.

Hun er ved at starte sin 26. sæson i byggemarkedet i Søften. Tina Skov Madsen har været med fra starten tilbage i 1993.

25 års jubilæet har de fejret i butikken de seneste uger, mens selve dagen er 25. marts.

”Men da det er en søndag, så slutter vi lørdag 24. marts.”

Herefter er varmen formentlig mærkbar, så parrets forårsplaner kan sættes i værk. Både i butikken og helt privat.

Gør-det-selv

“Jeg skal i gang med at lægge fliser, og der er jo altid brædder, som skal skiftes eller trænger til lidt maling,” siger Allan.

Han og Tina så gerne, at de unge ville fatte værktøjet og selv skrue.

“De nye generationer er knapt så meget gør-det-selv mennesker, som vi gamle, er jeg bange for,” siger Allan Rud Madsen.

Til gengæld ser han forældrene i butikken.

“De unge er jo nok blevet vant til, at det er forældrene, som laver det hele for dem. Det må vi se, om vi kan ændre på.”

Tina og Allan er klar i det store byggecenter på Omega i Søften, når foråret kommer,

Tina og Allan er klar i det store byggecenter på Omega i Søften, når foråret kommer,

Publiceret 17 March 2018 07:00