Martin Bjerregaard (tv) overrækker Thorsørosen med 1.000 kr, til Svend Aage Laursen. Pressefoto

Martin Bjerregaard (tv) overrækker Thorsørosen med 1.000 kr, til Svend Aage Laursen. Pressefoto

Hæder:

Svend Købmand fik Thorsørosen

Af
Af Hanne Bliksted

Købmand Svend Aage Laursen er en af Thorsøs markante personer, så det var ikke uventet, at han var blandt de ni kandidater til årets Thorsørosen, som blev uddelt på Thorsø Håndværker- og Borgerforenings generalforsamling.

Thorsørosen gives til borgere, der har gjort en ekstraordinær indsats for byen eller har bidraget særligt til byens udvikling. Rosen blev overrakt af formanden for borgerforeningen, Martin Bjerregaard Jensen.

“Du har gennem mange år med din forretning sat et positivt præg på bybilledet. Uden dig og alt det, du favner med butikken, ville der nok være meget andet i Thorsø, der ikke kunne lade sig gøre. Du er hele tiden i udvikling, sagde Martin Bjerregaard Jensen og fremhævede Laursens uhøjtidelige, hjælpsomme og imødekommende væsen. “Sat lidt på spidsen så har vi stadig en bank, hvor vi kan hæve penge, et apotek, et posthus, en pakkecentral, vaskeri- og renseriindleveringsted og meget mere og alt sammen med den samme fleksible åbningstid,” tilføjede han sin motivation for Thorsørosen, som han bad Svend Købmand dele med sine medarbejdere.

Publiceret 19 March 2018 13:00