TV og FOTOS:

Kendt tv-vært førte Hinnerup Garden an

Røde Kors indsamlingen Smid Tøjet fik det kendte tv-program til at lægge vejen forbi Favrskov og Hinnerup

Bymidten i Hinnerup åndede fred og ro kvarter over seks torsdag morgen. Bagergården var ved at gøre klar til at åbne, et par biler parkerede ved Djurslands Bank, mens instrumenter blev hevet ud af bagagerummene.

Hinnerup Garden skal spille foran en halv million danskere i direkte tv.

Det hele foregår foran Røde Kors-butikken i Hinnerup, hvor tre tv-folk gør kameraet klar til at sende live-tv. Smid Tøjet-kampagnen fra Røde Kors er kommet til Favrskov.

Livesending på slaget

“Vi sender live 07.10.30 helt præcist, “ lyder det fra journalist Mikala Dirckinck-Holmfeld.

Hun står med et skema, hvor alle indslag morgenen igennem er noteret ned på sekundet.

Klokken er nu 06.42, garden varmer instrumenter og læberne op. Solen står lige bag tagene og venter på at servere en sjælden sommerdag midt i april. Alt er helt afslappet, især tv-folkene har prøvet dette mange gange før, fornemmer man.

Røde Kors store hær af frivillige puster balloner op, en morgenryger kommer for tæt på. Det giver et brag.

Mikkel Kryger og TV2-teamet kommer rundt i landet i denne uge. Her er det foran Røde Kors-butikken i Hinnerup torsdag morgen kl 7.

Mikkel Kryger og TV2-teamet kommer rundt i landet i denne uge. Her er det foran Røde Kors-butikken i Hinnerup torsdag morgen kl 7.

Nørklerne og Mikkel

Kort efter klokken syv er alle på deres pladser.

TV-vært Mikkel Kryger har været programmet igennem og er klar til at byde velkommen til Hinnerup.

Go' Morgen studieværterne i Tivoli i København præsenterer.

Mikkel Kryger kigger ind i kameraet, inden han går over til en af de uundværlige nørkler, Allis Rasmussen, som fortæller om det arbejde med at trevle striktøj op og skabe nye brugbare ting af samme til folk med behov.

Og Hinnerup Garden spiller blid musik, som de har aftalt med TV2-folkene, inden marchen op gennem Storegade med Mikkel i spidsen.

TV2-folkene sørgede for, at lyden ud til den halve million seere var i orden.

TV2-folkene sørgede for, at lyden ud til den halve million seere var i orden.

Smid Tøjet-kampagne i Hinnerup.

Smid Tøjet-kampagne i Hinnerup.

Publiceret 19 April 2018 11:30