Arne Gammelgaard har som lokalhistoriker med særligt kendskab til de tyske flygtnige i Danmark efter 2. verdenskrig haft et tæt samarbejde med Varde Museum om den store flygtningelejr ved Blåvand, og han har tillige været konsulent på et et museumsprojekt vedrørende flygtningelejren ved Kjærsgaard Strand i Nordjylland. Arkivfoto.

Arne Gammelgaard har som lokalhistoriker med særligt kendskab til de tyske flygtnige i Danmark efter 2. verdenskrig haft et tæt samarbejde med Varde Museum om den store flygtningelejr ved Blåvand, og han har tillige været konsulent på et et museumsprojekt vedrørende flygtningelejren ved Kjærsgaard Strand i Nordjylland. Arkivfoto.

90 år: Han skrev Hammel-egnens historie

Arne Gammelgaard fylder 90 år

Af
Anette Bonde

navne Stifter og tidligere leder af Lokalhistorisk Arkiv i Hammel samt tidligere lærer og viceskoleinspektør Arne Gammelgaard fylder onsdag 19. december 90 år. De senere år har han taget ophold på plejehjem.

Arne Gammelgaard kom til Hammel i 1958, hvor han startede som lærer på den gamle realskole. Siden kom han til kommuneskolen, den nuværende Østervangsskolen, hvor han blev viceskoleinspektør. På grund af en høreskade gik han ned i tid og blev skolebibliotekar samtidig med at han underviste. Da Østervangsskolen blev nedlagt, flyttede han til Søndervangskolen, hvor han var indtil sin fratrædelse i 1992. Det blev til i alt 32 år ved skolevæsnet i Hammel.

Lokalhistorisk interesse

Arne Gammelgaard har altid haft nysgerrighed for lokalhistorien i det område, han kom til. I Hammel udviklede denne interesse sig i smuk symbiose med folk han mødte, som fortalte ham ting fra lokalhistorien. Efter at have indsamlet materiale tog han i 1969 initiativ til at stifte Lokalhistorisk Arkiv i Hamme.

Arne Gammelgaard blev hurtigt opfordret til at holde foredrag og skrive, blandt andet pamfletter til foreningsjubilæer og lignende.

I starten af 1980'erne stiftedes forlaget AKKA, en nonprofit-virksomhed, der dengang og stadig bliver drevet af en frivillig bestyrelse. Her udgav Arne Gammelgaard fem bøger om Hammel-egnen og Frijsenborg Slot samt andre lokalhistoriske skrifter.

Passion for 2. verdenskrig

Han har altid interesseret sig for 2. verdenskrig og havde især en passion for problematikken omkring Tyskland og besættelsesmagtens indflydelse i Danmark. Derfor satte han sig for at tage fat i det hidtil ubeskrevne blad i Danmarkshistorien, nemlig de 290.000 flygtninge, hovedsageligt tyskere fra Østperussen, der ankom i løbet af kort tid.

I forbindelse med at tinghuset i Hammel blev nedlagt medio 1980'erne fandt Arne Gammelgaard et ringbind med optegnelse over de tyske flygtninge, der efter 2. verdenskrig havde været interneret på Kraglund, det tidligere godskontor under Frijsenborg. I flere år arbejdede han nu med at opspore de 62 mennesker og deres familier i Tyskland for at beskrive deres vilkår i Danmark. Det blev til seks bøger med beretninger fra de tyske flygtninge.

Arne Gammelgaard var den første i Danmark, der beskæftigede sig med dette emne, hvilket han opnåede stor anerkendelse for. Han blev ofte citeret, og man kunne også se ham på nationalt TV. Det var hans påstand, at danskerne trods antallet af flygtninge, 290.000, i overvejende grad opførte sig civiliseret og ordentligt overfor dem.

Ved en reception i den tyske ambassade i København blev han tildelt den tyske orden, Bundesverdienstkreuz, for forskning og formidling i relation til de tyske flygtninge.

At kunne formidle til alle

I 2003 gik han som 75-årig på pension som lokalhistorier, og i 2010 udkom hans selvbiografi "I tilbageblik".

Den nuværende arkivleder Poul Nørgaard Jensen fortæller, at han stod i lære hos Arne Gammelgaard i ti år, inden han selv blev leder af arkivet.

"Han har formået at formidle Hammel-egnens historie til alle samfundsgrupper. Han sagde til mig, at man som lokalhistoriker skal kunne formidle både til Maren i Kæret og til Grevinden på slottet."

Arne Gammelgaard var usædvanlig engageret i verden omkring sig. Han tog stilling, og man lyttede til ham. Trods opfordringer om at stille op i lokalpolitik, betakkede han sig dog og nød friheden at kunne tage stilling uden skelen til politiske fløje.

Publiceret 12 December 2018 10:00