Et vandreteater betyder, at publikum følges med en skuespiller gennem terrænet. Pressefoto

Et vandreteater betyder, at publikum følges med en skuespiller gennem terrænet. Pressefoto

Favrskovs ”kongelige” historie genoplives

Vandreteaterforestillingen ”Spådommen om Høje Stene” opføres nær Vejerslev

Oplev historiens vingesus, når der inviteres til Det sker i Vejerslev, tæt på stedet, hvor arkæologer fra Moesgaard Museum i 2017 fandt resterne af det, der måske er Jyllands ældste kongegrav.

Moesgaard Museum genopdagede i 2017 den store skibssætning Høje Stene, der formentlig er Skandinaviens ældste, og størrelsesmæssigt kun overgås af skibssætningen ved Jelling. Af offergavernes rigdom tyder det på, at området omkring Høje Stene har været centrum for Jyllands første konge, i hvert fald en meget højtstående person.

Der er i længere tid blevet arbejdet på at realisere teaterforestillingen ”Spådommen om Høje Stene”, der forsøger at formidle den spændende historie i området ved Vejerslev og Gudenåen. Onsdag 19. december godkendte Region Midtjyllands Regionsråd en bevilling på 400.000 kroner, og dermed er finansieringen nu på plads til at gennemføre projektet. Ud over det seneste bidrag fra Region Midtjylland er der også bevilliget penge fra Favrskov Kommunes pulje til kulturinitiativer, Landsbyrådet, LAG og Europæisk Kulturregion. Det samlede budget forventes at være op til 1,9 millioner kroner.

Arbejdet med teaterforestillingen kan fortsætte. Op mod 2.000 publikummer kan i maj og juni 2019 stifte bekendtskab med Favrskovs ”kongelige” historie.

Kulturformand glæder sig

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Steen Thomasen glæder sig til at opleve Favrskovs genfundne historie.

”Spådommen om Høje Stene” er et ambitiøst bud på at kombinere historisk formidling med en kulturoplevelse af høj kvalitet, og den er første skridt på vejen i formidlingen af det arkæologiske fund, der måske sætter Favrskov på landkortet som hjemsted for det, der måske har været Jyllands første konge. Det glæder mig, at der har været så stor interesse og opbakning til projektet allerede," forklarer Steen Thomasen.

”Spådommen om Høje Stene” sættes op af teatret Wunderland i samarbejde med Favrskov Kommune og med Moesgaard Museum som historisk og arkæologisk konsulent. I fire uger i maj og juni lader 2019 ”Spådommen om Høje Stene” publikum genopdage en del af dansk, nordisk og nordeuropæisk kulturarv.

Konkret følger publikum en skuespiller rundt i landskabet og vil på vejen møde andre skuespillere, der med hver deres fortælling vil give oplevelsen nye dimensioner. wuf

Publiceret 01 January 2019 04:00