Ove Rosenkvist skrev et jubilæumshæfte i anledning af 70 års jubilæet i 2009.

Ove Rosenkvist skrev et jubilæumshæfte i anledning af 70 års jubilæet i 2009.

Uddrag:

Biografen med gode strimler...

Træk af Hadsten Bios historie, samlet af Over Rosenkvist. Lokalavisen Favrskov bringer et uddrag af jubilæumshæftet fra 70 års jubilæet

Af
Ove Rosenkvist

Hadsten Bio 1. marts 1938 blev Hadsten Bio på hjørnet af Nørregade indviet, efter at Hadsten i mange år kun havde haft et biografudvalg og vist film på biblioteket. Byggeriet kostede i omegnen af 43.000 kroner, mens indtægten af lejligheden hvert år anslås til 16.000 kroner.

Sjovt nok det samme beløb, som man forventede udgifter for, til statsafgift, filmleje og løn og de andre faste udgifter til en biograf.

Den første kontrollør var Jens Andersen og hans kone Marie, kaldet Misse. Direktøren var højesteretssagfører Laurs Pedersen, der som biografens formand fortsatte til 1974.

Familien Andersen stod for billetsalg, kontrol og rengøring af biografen. Når stemningen i salen blev for høj ved eftermiddagens forestilling, råbte Andersen med høj røst ud i mørket: "Ka' vi så få rrro i min biogrrraf". Andersen stammede fra Sønderjylland og var en sand mester til at rulle på r'erne.

Strut træder til

Ved juletid i 1959 sagde Jens Andersen sin stilling op. Forinden havde han lagt et godt ord ind for Johannes og Johanne Sørensen.

De var kommet til Hadsten i slutningen af 1930'erne, hvor de arbejdede på Hadsten Kro. Fra familiens tid i Århus var Johannes målmand på AIA fodboldhold og reservemålmand på landsholdet. Når han stod på mål, strittede arme og ben på ham. Det gav ham tilnavnet Strut.

I efteråret 1959 bad Jens Andersen Johannes Sørensen om at stå for salget i kiosken, og 1960 overtog familien forpagtningen af Hadsten.

Fru Sørensen fortsætter

Johannes var angrebet af gigt og døde som 49-årig i 1962. Laurs Pedersen tænkte over sagen, men når biblioteket havde en kvindelig bibliotekar, fru Ingeborg Stenkilde, så kunne biografen vel også have en kvindelig biografleder.

Dengang var Johanne 45 år og hun overtog nu posten, som hun beholdt de næste 26 år. Til at hjælpe sig ansatte hun Søren Pedersen som kontrollør og senere blev Emil Andersen ansat som altmuligmand, når Johanne var forhindret.

"Jeg bestilte både film, solgte billetter og kørte med filmapparatet," siger Emil Andersen. Hver mandag afregnede Johanne Sørensen med Laurs Pedersen på hans kontor, og de nye film blev så udvalgt.

Fru Sørensen vidste, de unge, der kom i biografen gerne ville have film med action, mens Laurs Pedersen godt kunne lide de pæne piger på plakaterne.

Gav gode indtægter

I de år der fulgte, gav biografen stadig indtægter til biblioteket, og i 1952 udgav foreningen "Bio-Bladet" hvor nye bøger på biblioteket og nye film i biografen i Hadsten blev omtalt.

I alle årene havde biografen stor glæde af eleverne fra byens skoler, højskolen, husholdningsskolen og håndværkerskolen.

Det satte også sit præg på valget af mange af filmtitlerne. 1960'erne gik roligt. Fjernsynet var ingen trussel, men så blev videoen opfundet, ligesom de unge begyndte at tage til Århus og Randers for at se de store premierefilm.

Når der blev færre kunder, blev der kun råd til at leje B- og C-film, og kunstneriske smalle film var der ikke marked for i Hadsten.

Nu med underskud

I løbet af 70'erne havde biblioteksforeningen underskud, og ville derfor gerne af med biografen. Kommunen overtog nu efter svære forhandlinger biografen, ikke af lyst, men for at bevare Hadsten som biografby.

Formanden Laurs Pedersen mistede sin kone og da helbredet blev dårligere, bad han Johanne Sørensen tage sig af filmbestillingen. Samtidig overtog kommunen biografen og ansatte Johanne Sørensen som bestyrer. Hun drev den videre til 1987, hvor Ella Thau overtog stillingen.

I december 1983 beslutter kulturudvalget, at salen skal friskes op og i løbet af det næste år får biografen en ordentlig omgang.

Salen var sidst blevet malet og tapetseret i 1958.

Byrådet afsatte 200.000 kr. i 1984 og et lignende beløb i 1985, og så kunne malermester Søren Dyrbye gå i gang med at afløse det blomstrede tapet med en varm rød farve. Akustikken blev også forbedret med et nyt loft og der kom nye tæpper på.

I biffen for en tier

Da biografen åbnede i efteråret 4. september 1984 blev publikum inviteret i den moderniserede biograf for en tier, og de kunne selv vælge om de ville se ’Agent 007’ eller ’Sophies valg’.

I 1987 stod kommunen igen for en afgørelse. Skulle biografen moderniseres igen eller rives ned, så den attraktive grund i bymidten kunne sælges?

Det år blev Hadsten Centret bygget og taget i brug, og der var derfor ønske om at inddrage pladsen i projektet. Ejendomshandler Frode Brøgger foreslog, der blev købt en villa, som blev indrettet til de 30-50 personer, der kom i biografen.

I stedet valgte kommunen at lade fru Sørensen stå for den daglige drift, mens Ella Thau blev ansat som kunstnerisk leder et år til.

Den 1. januar 1988 besluttede Ella Thau sig for at forpagte biografen for fire år. Kommunen skulle have 10 % af billet og reklameindtægterne. Fru Sørensen blev boende i lejligheden over biografen, men kom på plejehjem på Hvedevænget, da biografen senere skulle bygges

Biografens stærke kvinde

Nu fik Hadsten Bio en direktør, der ville noget. Med stor iver og iderigdom kastede Ella Thau sig over en modernisering af repertoiret i biografen. Der skulle kvalitetsfilm på programmet, som kunne trække et voksent publikum til.

Fru Sørensen var en sød og venlig dame. Ella Thau var effektiv og bestemt, mens hendes mand Per Rasmussen i 18 år stod for den venlige linje.

Udover et nyt spændende film-program blev biografen ramme om hændelser og aktiviteter, som trak publikum til.

Der var antikaften, besøg af instruktører og skuespillere, der skrev autografer.

Der var modeopvisning, børneteater, vinaften og opskrifter til maden i ’Babettes gæstebud’, og da filmen om Knut Hamsun blev vist, holdt den flotte tyske Mercedes fra filmen med chauffør ved indgangen. Filmklubben "Filmstrimlen" for børn og sær-forestillinger for AOF, højskolen og gymnasiet fik sammen med en række danmarkspremiere publikum til at gå i biografen igen.

Hendes bedstefar og far byggede Langå Bio og fra lille faldt Ella i gryden med film.

I fyrre år havde hendes familie biografen inden Ella og hendes mand Per Rasmussen købte en og drev den de næste 10 år. Lige inden 50 års jubilæet drejede de nøglen om, da der ikke mere var grundlag for en biograf i Langå.

Biografen blev bygget om til et par lejligheder, mens Per og Ellas filmliv fortsatte i Hadsten.

Energisk og stram dame

Mens biografen af politikere og embedsmænd blev opfattet som en økonomisk klods om benet, vendte stemningen med den nye direktør, der fik kulturlivet til at blomstre i den gamle bygning. Skiftende byråd bevilgede penge til fornyelse af inventar og teknik.

Ella Thau var en meget aktiv og energisk dame, men med en meget stram fremtoning. Som eksempel på hendes kommunikation var der ved hoveddøren et skilt der meddelte:

”Slik købt i biografen, kan nydes i biografen, mens slik købt et andet sted, kan nydes et andet sted.”

Det understreger dels hendes sprogtone, men også den kendsgerning, at indtægterne ved salg i kiosken er større end indtægten på filmfremvisning.

Kontrakten udløber

I løbet af 2004 spidsede situationen til, og da hendes kontrakt udløb i 2005, valgte byrådet ikke at forlænge kontrakten med Hadsten Bios førstedame gennem 18 år.

Da sammenlægningen af kommuner til Favrskov kom nærmere i 2005, kunne man se, at der skulle ske en harmonisering af kulturforeninger og huse i de forskellige kommuner.

Det ville også gælde de to biografer i Hammel og Hadsten, efter at biograferne i Hinnerup og Langå var lukket. Nu stod kommunen med en tom biograf uden leder.

En af årsagerne til bruddet med Ella Thau var en kompliceret plan om at flytte biografen ned til Kulturhuset Sløjfen, for at løbe det store hus i gang og for at få et lokale, hvor det var muligt at vise film og holde foredrag. Omkring nytår 2004 så det sort ud for Hadsten Bios videre liv. Biografdirektøren var rejst.

Sammenlægningen af storkommunen truede. Byggeplaner med en biograf ved Sløjfen pressede sig på, og døren til den gamle biograf var lukket.

Så skete der noget!

En af de mænd, der vidste mest om biografdrift i dag: Torben Jølnæs tilbød sin assistance. Den 46-årige it-medarbejder ved Århus Universitet havde med succes drevet Kom-Bi i Hornslet fra 1995 til 2001, og tidligere Biffen i Odder fra 1989-95.

Han blev ansat et halvt år for at føre Hadsten Bio videre. Den 14. januar 2005 åbnede biografen med filmen om "Alexander den Store". I løbet af 2005 deltog Jølnæs i en arbejdsgruppe om en biograf ved Sløjfen og udtænkte nye løsninger om billetbestilling og forestillinger. Samtidig beholdt han sit job på universitetet.

En biograf ved Sløjfen

Kommunen havde satset seks mio. kr, på en ny biograf, men i august 2006 stod det klart, at det ville blive for dyrt at bygge en ny biograf med to sale i forbindelse med Sløjfen. Torben Jølnæs havde i mellemtiden fået en gruppe på 25 frivillige med i arbejdet og håbede nu på, at byrådet ville renovere biografen med et større lærred og bedre adgangsforhold.

Havde Hadsten Byråd været ene om at bestemme, kunne pengene fra bioprojektet ved Sløjfen nok overføres til renovering af det snart 70 år gamle hus i Nørregade, men forud truede sammenlægningen til Favrskov Kommune og derfor skulle ansøgningen omkring sammenlægningsudvalget. Der havde været fremgang i billetsalget, men skiftet af biograf-direktør havde gjort driften vanskelig. Målet var at 15.000 billetter om året skulle sikre biografens drift.

Gode ønsker

Viceborgmester i Hadsten, Anna-Grethe Dahl (S), mente de penge, der var sat af til biograf skulle bruges til renovering inden de forsvandt i storkommunens "altædende rovdyr", som hun kaldte det. Ønskerne var en tilbygning på 50m2 til en bedre foyer med toilet. Et større widescreen-lærred, et bedre ventilationssystem og en generel omgang til bygningen.

Der var ønsker for 2,7 mio. kroner, mens der havde været afsat 3,1 mio. til den nye biograf ved Sløjfen. Kulturudvalgets formand Lindy Skou Hansen, SF, bar sagen gennem samarbejdsudvalget.

Hadsten Bio lukker

I maj 2007 kunne en chokeret befolkning læse en overskrift på Hadsten Avisens forside: Hadsten Bio lukker. Det viste sig at være et mediestunt, sat i scene af Hadsten Bios nye direktør Mark Danebod.

Bag overskriften var den gode nyhed, at biografen nu blev moderniseret. Det havde været Torben Jølnæs, der havde ført forhandlingerne, men han havde nu købt en biograf i Haderslev, og derfor skulle der findes en ny ankermand. Valget faldt på en fra de frivillige hjælpere.

Den 28-årige Mark Danebod, der var begyndt halvandet år før, mens hans daværende kæreste stod for kioskens salg. Licitationen holdt og arbejdet med at renovere Hadsten Bio begyndte i maj 2007.

Der var fornuftigvis ikke fastsat en åbningsdag, og en geolog fastslog da også, der skulle fjernes fire meter jord, før der var fast grund under tilbygningen, der blev udført smukt med respekt for den gamle biografs Funkis arkitektur.

Selvstændig biograf

Og endelig stod biografen færdig. Fredag 12. oktober 2007 slog Hadsten Bio dørene op til nye dejlige oplevelser. Det hele havde kostet tre mio. kroner, så nu skulle der vises film og tjenes penge på de 131 sæder i biografen.

Det var nu blevet hverdag i Favrskov Kommune. Formanden for Fritid, Kultur og Lokalsamfund, Anders Nørgaard (S), ønskede at de to biografer i Hammel og Hadsten skulle drives på lige vilkår. Siden 2006 havde Hadsten Bio haft en kommunalt ansat koordinator, men fra 2009 blev biografen selvstændig med en bestyrelse og frivillige, der driver biografen.

Foreningen lejer bygningen og betaler 10 % af overskuddet. Bestyrelsen, der valgte den dengang 33-årige Sanne Majgaard til formand, ansatte samtidig Mark Danebod som var daglig leder, indtil besparelser på driften og et pres fra Favrskov Kommune betød, at man måtte opsige ham i november 2010.

Publiceret 27 February 2019 09:00