26-årige Mathias Broløs tager over som cheftræner i Hadsten Håndbold. Han kommer fra et job som cheftræner for Randers HK’s U18-hold.

26-årige Mathias Broløs tager over som cheftræner i Hadsten Håndbold. Han kommer fra et job som cheftræner for Randers HK’s U18-hold.

Ungt talent cheftræner i Hadsten Håndbold

håndbold Den 26-årige Mathias Broløs skal som cheftræner styre 1. divisionsspillerne i Hadsten Håndbold fra den kommende sæson.

Mathias Broløs kommer fra et job som cheftræner for Randers HK’s U18-hold, som han har bragt i U18-ligaen for andet år i træk. Tidligere har han været U16-træner i Randers HK i to sæsoner, hvor han også var med til at bringe dem til ligaen i begge sæsoner.

Mathias Broløs har allerede et helt liv med håndbold bag sig, hvor han begyndte som fire-årig og var et spirende talent op igennem ungdomsrækkerne. Han har spillet i Randers HH i mange år, hvor han bl.a. var med en tur i Herreligaen i en sæson.

Over årene har trænergerningen taget over, hvor han bl.a. har stået for U14 talenttræning og nu forestår Randers Elitesports College’ morgentræning 2 gange om ugen.

"Mathias matcher utrolig godt den profil, vi har kigget efter. En ung talentfuld træner, med et stort gåpåmod, høj faglighed, utrolig sympatisk og så har han også ambitioner," udtaler formand i Hadsten Håndbold i en pressemeddelelse.

jesl

Publiceret 06 March 2019 10:00