TV: Spådommen om Høje Stene: Hadstenspejdere bygger solidt

Forestillingen ved Vejerslev har premiere om en måned.

Af
Michael Wulff

VEJERSLEV Lang tids planlægning er endelig ved at blive foldet ud i Præsteskoven ved Vejerslev, hvor der 25. maj skal være premiere på en stort anlagt vandreforestilling, Spådommen om Høje Stene.

Morten S. Andersen og Claus Mostrup fra forældrebestyrelsen tog fat i det meget tunge tømmer.

Morten S. Andersen og Claus Mostrup fra forældrebestyrelsen tog fat i det meget tunge tømmer.

Sådan ser man ud, når tre broer lige er gjort færdige lørdag kl 17. Foto: Hadsten Spejderne

Sådan ser man ud, når tre broer lige er gjort færdige lørdag kl 17. Foto: Hadsten Spejderne

Lørdag mødte 23 spejdere i den voksne alder frem for at flytte stort tømmer og bygge broer, så publikum kan komme ubesværet over åen flere steder.

Spejderne havde oprindeligt selv tegnet planerne for brobyggeriet - det har de prøvet mange gange - men planerne blev kasseret.

"De var underdimensioneret efter kommunens vurdering, så nu har vi fået den rådgivende ingeniørs plan. Og så er jeg sikker på, at broerne kan holde," siger Peter Laursen, der er projektleder på Hadsten Spejdernes brobyggeri.

Solide broer

Historien om Høje Stene tager udgangspunkt i den skibssætning, som arkæologer fra Moesgaard Museum fandt i Favrskov Kommune i 2017.

"Der er meget mystik omkring skibssætningens egentlige funktion, men arkæologiske fund tyder på, at de både kan have været gravmonumenter og kultsteder for jernalder- og vikingemennesket," skriver Favrskov Kommune på deres hjemmeside.

Spiller i weekender

Noget kan tyde på, at området har været centrum for Jyllands første konge.

Det kan du blive meget klogere på, hvis du får en af de godt 1.200 billetter, der er sat til salg på Favrskov Kommunes hjemmeside.

Hver forestilling kan kun rumme 48 publikummer, som bliver fordelt i fire grupper med hver sin guide til at føre an. Der spilles kun i fire weekender og på Kristi Himmelfartsdag og tre forestillinger per dag.

Publiceret 28 April 2019 08:20