Ved skovene ved Bidstrup er der store områder med naturnær skov og flere sjældne arter. Pressefoto

Ved skovene ved Bidstrup er der store områder med naturnær skov og flere sjældne arter. Pressefoto

Favrskov vil arbejde på at blive naturkommune

Politisk opbakning til DN's samarbejdsprojekt for at øge biodiversitet

natur På FN's biodiversitetsdag 22. maj lancerede Danmarks Naturfredningsforening et nyt frivilligt samarbejdsprojekt med kommuner landet over med titlen 'Naturkommuner'.

Det rummer konkrete tiltag til at skabe mere og rigere natur i den enkelte kommune. Og projektet får opbakning fra politikerne i Favrskov Kommune, hvor man allerede har sat gang i en naturpolitik.

"Vi kan gøre en meget stor og synlig forskel, hvis vi hurtigt omsætter planer til virkelighed. Derfor er vi meget glade for kommunens positive indstilling," siger formand for DN Favrskov Alfred Borg i en pressemeddelelse fra DN.

Blandt andet formanden for planudvalget, Erling Kvist Andersen er ifølge pressemeddelsen meget enig med DN. Han oplyser, at man i den socialdemokratiske gruppe vil arbejde for at være naturkommune, bl.a. med udvikling af en biodiversitetsstrategi.

Naturkommuneprojektet flugter også med Venstres klima- og miljøpolitik, er meldingen fra formanden for teknik- og miljøudvalget Anders G. Christensen. Tilsvarende støtte er der fra Charlotte Green (K), Søren Frandsen (SF), Bodil Kvistgaard Olsen (EL) og Niels Kallehave (DF).

jesl

Publiceret 08 June 2019 09:30