Sandet har lagt sig som en pude over det, der engang var halvdelen af Tema Centret. Foto: Kian Johansen

Sandet har lagt sig som en pude over det, der engang var halvdelen af Tema Centret. Foto: Kian Johansen

Byggeplaner:

En sand artikel om Tema Centret

Sandet har indtaget den nu væltede halvdel af Tema Centret. Snart går man til stålet

Af
Kian Johansen

Hammel Det næste halve års tid kommer du til at se en del sand og byggerod ved Tema Centret i Hammel.

For lige nu er Topdanmarks forvandling af Tema Centret ved at tage form, samtidig med at Super Brugsens nye tilbygning først er ved at danne sin nye skikkelse om et par uger.

Sandet ligger i et metertykt lag, der hvor kælderen under Tema Centret engang lå. Foto: Kian Johansen

Sandet ligger i et metertykt lag, der hvor kælderen under Tema Centret engang lå. Foto: Kian Johansen

Lige nu er de sidste rester af den nu væltede bygning ud mod Godthåbsvej ved at blive fjernet. Og i uge 34 vil der blive rejst et stålskelet og derefter kommer der tag på, fortæller byggeleder Jesper Gade fra Kaj Ove Madsen A/S Aarhus.

"Tilbygningen kommer til at bestå af stål og glas og derfor rejser vi først stålfundamentet, bygger taget på og kommer glasset på efterfølgende," forklarer han.

Derfor kan du i disse uger se en masse sand, der kommer til at danne fundamentet til både 5-600 kvadratmeters udvidelsen af SuperBrugsen, samt det parkeringsområde, der skal etableres mellem Tema Centrets nye facade og den nye tilbygning til SuperBrugsen.

Tidsplanen forventes stadig at holde, så det nybyggede område står først helt parat i februar 2020," lyder det fra byggeleder Jesper Gade.

Når de sidste betonklodser er fjernet, så kommer der et stålskelet og og derefter bygges taget til den nye udvidelse af SuperBrugsen. Foto: Kian Johansen

Når de sidste betonklodser er fjernet, så kommer der et stålskelet og og derefter bygges taget til den nye udvidelse af SuperBrugsen. Foto: Kian Johansen

Facaden er færdig

Den nye facade i Tema Centret står færdigt og både Center Kiosken, Loop og Sportmaster er helt på plads, mens der stadig er ledige lejemål, der skal besættes i den tidligere del af centret hvor senest Eurospar havde butik.

Facaden til det nye Tema Center er klar. Du skal dog lige ind fra den vestlige parkeringsplads på Godthåbsvej, eller omme fra Smedens Have. Foto: Kian Johansen

Facaden til det nye Tema Center er klar. Du skal dog lige ind fra den vestlige parkeringsplads på Godthåbsvej, eller omme fra Smedens Have. Foto: Kian Johansen

Det er først nu, at arbejdet med at finde lejere for alvor går i gang, da det har været svært for nye butiksejere helt at kunne se, hvordan området vil præsentere sig, har Jan Pedersen fra Estate Advice, tidligere fortalt Lokalavisen Favrskov.

SportMaster er helt klar. Kun lidt lys mangler at blive installeret, fortæller butikschef Konnie Højgaard Nielsen (i midten).

SportMaster er helt klar. Kun lidt lys mangler at blive installeret, fortæller butikschef Konnie Højgaard Nielsen (i midten). "Vi er så glade for vores nye butik, og vi glæder os helt vildt til hele centret står færdigt," lyder det. Både Magnus Lyngbak Jensen og souschef Bettina Overgaard Mogensen nikker. Foto: Kian Johansen

Derfor vil de kommende lejeres behov til størrelsen og krav til et lejemål stadig kunne bestemme lidt, hvordan den sidste del af Tema Centret kommer til at se ud i helt færdig form.

Lille omvej

De forbipasserende, der har parkeret på Godthåbsvej ved Kommunen, kan det næste halve års tid ikke smutte over til torvet ved Tulstrup-pigen langs med SuperBrugsen, for den strækning vil være lukket i forbindelse med ombygningen, så man må udenom.

Du kan ikke gå langs SuperBrugsen, hvis du skal til og fra Tema Centret og har parkeret på Godthåbsvej. Foto: Kian Johansen

Du kan ikke gå langs SuperBrugsen, hvis du skal til og fra Tema Centret og har parkeret på Godthåbsvej. Foto: Kian Johansen

"Det kan vi desværre ikke åbne op for, den del af området vil være en del af byggeriet de kommende mange måneder." lyder det fra Jesper Gade.

Publiceret 09 August 2019 16:05