Præstekadetter – Folkekirkens fremtid…

Af
provst Anders Bonde

Favrskov provsti

Jeg sidder til et møde med et menighedsråd og en håndværker i en præstegård i provstiet forleden. Håndværkeren fortæller levende om et opvakt hold af lærlinge i firmaet. ”Vi har faktisk fire lærlinge lige nu”, kommer det med stolthed i stemmen. ”Det er vigtigt for håndværket fremover, at vi tager ansvar for praktikken og uddannelsen af nye, skal faget overleve. Vi har faktisk lidt flere nu, end vi plejer. Fire, hvor vi plejer at have tre”.

Det får så ét af menighedsrådsmedlemmerne til at sige: ”Ja, det slår vi nu i Favrskov provsti. Vi har i øjeblikket hele fem lærlinge”. ”Præstekadetterne”, føjer hun til, ”er det da ikke lærlinge”?

Jo, på en måde har hun ret. De er en slags lærlinge i praksis, kadetterne. Og endda på kost og logi. Måske så meget sagt, men de fem præstekadetter får i det mindste arbejdsplads i underetagen af Provstikontoret. Der graves og rumsteres lige nu på Kirkevej 11 for at gøre plads til denne nyskabelse i Folkekirken. Teologistuderende, der har bestået deres bacheloreksamen og er aktive studerende på vej mod embedseksamen, kan blive optaget på Favrskov provstis ”Akademi for præstekadetter”. Et lønnet fagligt studiejob på ti timer om ugen, som skal bruges på at skaffe sig erfaring med præstearbejdet og samtidig bidrage til at styrke kirkelivet i Favrskov.

Meget tyder på, at der er udsigt til alvorlig præstemangel i Danmark. Det bekræftes af de seneste års ansættelser i Favrskov provsti med færre ansøgere. Tallene er forskellige, men flere steder begrænser feltet sig til et par stykker. Det vigende optagerantal på teologistudiet kombineret med et relativt stort frafald tyder på, at den negative tendens vil fortsætte. Endelig er valget af teologistudiet for mange ikke længere et tilvalg af en senere præstegerning.

Det må vi gøre noget ved. Og i Favrskov provsti tror vi på, at mødet med hverdagen i den Folkekirke, der er langt bedre end sit rygte, vil befordre lysten hos den unge teologistuderende til at blive præst. Præstearbejdet er på alle måder både spændende og udfordrende. Et livsbekræftende job, der ofte udfordres af de store spørgsmål i livet i mødet med mennesker. Og dermed også bibringer arbejdet en dybdeværdi, der næppe findes på det niveau ret mange steder.

Men det til gengæld noget, der kun kan erfares, og derfor er det så vigtigt at de kommende præster meget tidligt i studiet får færten af det meningsfyldte i præstearbejdet.

Det er en stor glæde for mig, at ideen fra første færd er blevet taget godt imod af både menighedsråd og præster. Og at opbakningen højere oppe i systemet - ikke mindst fra biskoppen - har været så entydig. Opbakning til den tanke, at menighederne i højere grad må tage ansvar for uddannelsen og rekrutteringen af præster.

Og nu er de her så, præstekadetterne. Indsat af biskoppen ved en gudstjeneste i Nr. Galten kirke. De fem kadetter i deres nye præsteskjorte fik hver overrakt et alterbogssæt, selveste 'nøgleværktøjet' i gudstjenesten. Og arbejdet kan begynde i deres nye faglige studiejob. De vil indgå i provstiets præstegruppe og i mangt og meget få lov at udføre præstearbejde på lige vilkår. Vel er der begrænsninger. Der er visse opgaver, der alene kan udføres i kirken af den ordinerede præst. Og det skal respekteres. Men det er hensigten, at præstekadetterne skal kunne få lov at øve sig i et virkelighedsnært pastoralt miljø.

Og her håber jeg meget, at menighederne vil åbne sig mod dette nye initiativ. Lade kadetterne få lov til at komme til. Tage imod dem som en naturlig del af det lokale kirkeliv. Det er den lokale præst, der er den nærmeste ansvarshavende, når præstekadetten er ude i en opgave i menigheden. Men kadetterne vil på sigt på egen hånd skulle gennemføre gudstjenester, undervisning, husbesøg og andet.

Jeg har allerede det bedste indtryk af de fem præstekadetter. Ført samtaler med dem. Oplevet dem sammen og fået en klar fornemmelse af, at vi her har at gøre med et stjernehold af teologistuderende! De går til opgaverne med store forventninger og med et ønske om at levere. Og jeg er overbevist om, at de alle fem vil blive til både fornyelse og berigelse af kirkelivet i Favrskov.

Og på den måde blive en vigtig del af folkekirkens fremtid.

Publiceret 15 September 2019 10:00