Der er byggeplaner for Damgaarden, den røde gård i bunden af billedet, tæt på gadekæret. Den oprindelige plan, som landsbybeboerne har set og forholder sig til, viser 19 boliger i alt. En blind stikvej lige overfor det hvide hus, Smedehuset. Tæt lav bebyggelse, der hvor gården er i dag, samt parceller på fårefolden (den grønne kile til venstre får gårde) og bag gården (der er træer nu). Dronefoto: Michael Wulff

Der er byggeplaner for Damgaarden, den røde gård i bunden af billedet, tæt på gadekæret. Den oprindelige plan, som landsbybeboerne har set og forholder sig til, viser 19 boliger i alt. En blind stikvej lige overfor det hvide hus, Smedehuset. Tæt lav bebyggelse, der hvor gården er i dag, samt parceller på fårefolden (den grønne kile til venstre får gårde) og bag gården (der er træer nu). Dronefoto: Michael Wulff

Haar i suppen:

Undrer sig over store byggeplaner ved gadekæret

Flere beboere i Haar ønsker ikke 19 boliger på én gang i Haar og har stillet en del undrende spørgsmål til ejeren af grunden og kommunen. Efter et møde er planerne dog neddroslet

Af
Kian Johansen

Haar Godt 36 boliger er der lige nu i landsbyen Haar, i udkanten af Hinnerup.

En nu droppet plan om at tillade op til 18 nye boliger i landsbyen på Damgaardens areal, lige ved gadekæret har fået landsbyboerne til foruroliget at stille spørgsmål til planerne og til principperne bag en bevaringsværdig landsby, der tilmed er tæt på at vokse sammen med Hinnerup mod syd. Kun en 150 meters bræmme adskiller landsbyen fra potentielle byggegrunde mod Hinnerup på sigt.

Lokalplan giver mulighed

Du må ikke forveksle ordet bevaringsværdig med fredet.

Bevaringsværdig dækker egentlig ikke over så meget andet, end at man vil bevare landsbyens struktur og udseende, men det kan en ny lokalplan hurtigt ændre på.

For var planerne ført ud i livet i oprindelig form, ville landsbyen med ét slag have 50 procent flere beboere og boliger. Og det kunne der på papiret godt have været en mulighed for.

Der er umiddelbart ikke noget til hinder fra hverken lokalplan eller kommuneplan for det. Desuden skal kommunen tage enhver udstykkers planer til indtægt og derefter rette dem til, efter lovene og rammerne. Men i princippet kan en ny lokalplan jo indeholde en del nye tilladelser efter bygherrens ønsker, ligesom høringssvar er naboernes måde at komme med indsigelser.

I byggeplanerne har der optrådt tæt-lav bebyggelse på den tidligere gårds arealer, samt en del parceller, blandt andet placeret hvor der nu er en fårefold.

Det har fået flere fra grundejerforeningen til at påpege, at der blandt andet ikke må bygges andet end huse med mindst 1000 kvadratmerer grund. Derudover står der flere steder i kommuneplanen, at landbyens struktur og gårdmiljø bør fastholdes. Samt at der skal være plads til liberalt erhverv.

Bulderby giver læring

Grundejerforeningen har valgt kun at forholde sig om planen om de 18 nye boliger, da der endnu ikke er udarbejdet andre planer endnu, selvom kommunen ikke gør mere, før ejeren af Damgaarden kommer med en ny plan.

"Vi har ikke noget imod tilflytning og nye beboere, men belært af tidligere erfaringer, kunne vi ønske os, at man ikke tillod så mange nye huse på én gang, for gik tilflytningen langsommere, så kunne vi byde de nye beboere velkommen og få dem med i landsbylivet," siger formand for Haar Grundejerforening, Claus Esbensen på vegne af flere borgere i byen.

Han hentyder til en nu nedrevet svinefarm i udkanten af landsbyen, hvor der nu er bygget seks-syv træhuse, de lokale kalder det for Bulderby.

Ifølge ham og de andre beboere, er det en 'by i byen'. Og mens resten af landsbyboerne kommer hinanden ved, holder fester og arrangementer sammen, så holder 'de nye' sig en del for sig selv.

"De har endda deres egen grundejerforening, som de skal ifølge kommunen," siger Knud Madsen fra bestyrelsen i Haar Grundejerforening, der selv var med til at stifte Haar Grundejerforening for en del år siden, med det klare sigte at samle landsbyens beboere.

"Jeg er flyttet til Haar fordi det dengang var en landsby uden kvarterer. Vi kommer hinanden ved, vi kender hinanden og hjælper, når der er brug for det," lyder karakteristikken fra Marie Bækgaard Laursen, sekretær i Grundejerforeningen Haar.

Bekymringer luftet

Der var en del skeptiske røster, da landsbybeboere under et møde mellem ejeren af Damgaarden, Martin Hollesen, Favrskov Kommunes planchef, Henrik Jensen og formanden for planudvalget, Erling Kvist (S), luftede deres bekymringer. 44 var dukket op i Melhøjstuen på Hinnerup bibliotek, for at høre om byggeplanerne.

Ifølge planchefen, Henrik Jensen kan det godt tillades at bygge så mange boliger på én gang, da man kan gradbøje både kommuneplan og lokalplanens ord. For selvom der er skrevet en begrænsning ind på antal boliger de næste 10-12 år, så står der ikke hvornår fra, man skal tælle det første år.

20 af 44 fremmødte borgere stemte for, at langsom vækst i landsbyen var vigtig for dem, mens 36 stemte for at bevare grønne områder var vigtige.

Ikke 18 nye boliger

Ifølge ejeren af Damgaarden, Martin Hollesen har der ikke været planer om at bygge 18 nye boliger. Han nævnte, at han måske ville udstykke 12 boliger under mødet med beboerne og da Lokalavisen Favrskov interviewer ham efterfølgende er antallet af boliger blevet endnu mindre.

Det skal nævnes, at alle parter taler til hinanden i fordragelighed og en pæn tone, samt at Martin Hollesen er næstformand i Haar Grundejerforening.

Publiceret 16 September 2019 10:00