Birgith Clausen (forrest til højre) har været nørkleleder i et utal af år. Hun gør det for at hjælpe andre og for samværets skyld. Foto: Kian Johansen

Birgith Clausen (forrest til højre) har været nørkleleder i et utal af år. Hun gør det for at hjælpe andre og for samværets skyld. Foto: Kian Johansen

Fra hjerte til hjerte:

Kaffen og snakken holder nørklerne i gang

15-20 nørklere mødes hver tirsdag på Stationen i Hinnerup. Hænderne hækler, mens snakken går.

Af
Kian Johansen

Indsamling Rappe fingere samler bomuldsgarnet og små strikkepinde forener hjerter i smukke farver og mønstre.

Nørklegrupper over hele Favrskov har længe været i gang med at producere det meget synlige symbol på den lokale indsamling som Dansk Røde Kors i Favrskov og Lokalavisen Favrskov har sat i gang.

Vi kalder kampagnen 'Hjerte til Hjerte' og formålet de kommende måneder er at samle ind til Dansk Røde Kors' lokale arbejde med at hjælpe værdigt trængende familier. i Favrskov.

Og den tanke er ikke særlig fjern for de godt 15 nørklere fra især Grundfør, Hinnerup og Foldby Lokalavisen møder sidste gang før sommerferien.

"Vi gør det jo for hyggens skyld og for at hjælpe andre, vi hækler en del huer, vanter og trøjer, vi har over 40 opskrifter vi følger," fortæller Allis Rasmussen, der er en del af gruppen næsten hver gang.

I hjørnet står to sække fulde af strikketøj, der enten skal sælges,eller sendes til mennesker i nød.

"Mellem 2008 og til 2017 har vi hæklet over 12.000 enheder," læser hun op fra en gul mappe.

Garnet skaffer nørklerne selv, eller også får de det gennem Røde Kors butikkerne, der samler ind.

Små hjerter, huer, vanter og andet lunt springer frem fra de ferme fingre. Foto: Kian Johansen

Små hjerter, huer, vanter og andet lunt springer frem fra de ferme fingre. Foto: Kian Johansen

Du kan hjælpe andre

Vi vil skaffe penge nok til den årlige julehjælp, der i 2018 gav knap 150 familier fra vores område et tiltrængt løft i deres knap så søde juletid.

Vi vil gerne samle ind, så 50 udsatte børn og unge fra Favrskov kan komme på ferielejr. Hver plads koster 3.000 kroner.

Støt direkte på Mobilepay

Du kan støtte direkte ved at indbetale et valgfrit beløb via Mobilepay på nummer 171428.

Publiceret 20 September 2019 11:48