Fire lejligheder med kælderrum og vaskekælder. Gl. Randersvej 5 i Hammel har for altid erstattet bageriet.

Fire lejligheder med kælderrum og vaskekælder. Gl. Randersvej 5 i Hammel har for altid erstattet bageriet. "Skal vi kalde ejendommen for noget? Det har jeg ikke tænkt på, kan du ikke spørge læserne?," spørger Jakob Ebbensen. Foto: Kian Johansen

Hammels grimme plet:

Bageriets forvandling til lejligheder

Bygningen der tidligere husede bageri på Gl. Randersvej i Hammel er nænsomt sat i stand

Af
Kian Johansen

Du husker måske Bageren på Randersvej, vinduet med kager og lækkerier bagved den store glasrude. Glasdisken og den lille klinkebeklædte plads til kunderne.

Det sluttede i 2015, efter at der har været bageri på adressen i et utal af år.

I dag er den gule bygning tæt på at få en helt ny mission.

"Det er en fransk lås. Dem laver vi saftsusme mig ikke længere." Ejer Jakob Ebbesen beundrer nogle af husets detaljer, som han har valgt at bevare. Foto: Kian Johansen

Tømrermester Jakob Ebbesen fra Gjern gør nemlig klar til at færdiggøre fire mindre udlejningslejligheder og et 150 kvadratmeter stort opbevaringsrum. Helst inden slutningen af 2019.

Se billederne fra Hammel i gamle dage.

Han overtog bygningen i 2017 og gik i gang med ombygningen og renoveringen i 2018.

"Det har taget lang tid, også for lang tid. Det er mit første projekt, hvor jeg køber en ejendom op, og jeg fandt ud af, at det var for dyrt og for besværligt at sende mine folk forbi, når vi havde et par ledige dage, så nu har vi lavet en renoveringsplan og er godt i gang," fortæller tømrermesteren, der har haft egen virksomhed siden 2004.

Se de mange forslag til, hvad Jakob Ebbesen kan kalde den gule bygning:

Lige hvor Jakob Ebbesen står, begyndte den synlige del af bagerforretningen i sin tid. Her mundede forretningen ud i en smal gang, hen mod bageriet. Træpladerne viser, hvor bageriets ruder sad. Her kommer snart en dør og flere vinduer i. Og så har han hævet gulvet i den inderste ende af lejligheden. For der skal være plads til en vaskekælder. Foto: Kian Johansen

Lige hvor Jakob Ebbesen står, begyndte den synlige del af bagerforretningen i sin tid. Her mundede forretningen ud i en smal gang, hen mod bageriet. Træpladerne viser, hvor bageriets ruder sad. Her kommer snart en dør og flere vinduer i. Og så har han hævet gulvet i den inderste ende af lejligheden. For der skal være plads til en vaskekælder. Foto: Kian Johansen

De to af de fire lejligheder er allerede lejet ud og lejerne får lidt af charmen med fra ejendommen, der er fra år 1900.

Ikke nænne det

"Jeg kunne ikke nænne at rive det gule hus ned, selvom det efterfølgende nok var blevet billigere," siger Jakob Ebbesen, der har bevaret dele af træværket og ladet loftsbjælkerne stå synlige.

Huset er stivet af med både jernbjælker og 200 lim-ankre, det er gevindstænger, der er boret igennem ydervæggene, derefter limet og boltet fast.

Bagerst ligger nu 150 kvadratmeter baghus. Det er store dele af det gamle bageri, der nu er tømt fuldstændigt for ovne og interiør.

"Jeg vil gerne leje det ud som lager eller opbevaring. Måske var der nogen der ville lave et escape room der, det kunne være lidt sjovt," mener tømrermesteren.

Dele af de oprindelige loftsbjælker bliver hængende.

Dele af de oprindelige loftsbjælker bliver hængende. "Bare rolig, de bærer faktisk ikke noget længere. Det gør 200 lim-ankre og stålbjælker," siger tømrermesteren. Foto: Kian Johansen

Publiceret 21 September 2019 10:30