Peter Øvig Knudsen er 10. oktober i Kulturhus Sløjfen i samtale med tidligere sognepræst Ole Juul. Pressefoto

Peter Øvig Knudsen er 10. oktober i Kulturhus Sløjfen i samtale med tidligere sognepræst Ole Juul. Pressefoto

Peter Øvig om at være i depressionens favntag

arrangement I november 2016 døde forfatter, journalist og dokumentarist Peter Øvigs mor. Allerede samme dag besluttede han, at han ville skrive en bog om sin deprimerede mor.

Torsdag 10. oktober kl. 19 kan man i Kulturhus Sløjfen høre ham fortælle sin historie om at vokse op som barn af en psykisk syg og om de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterets pæne facader. Det sker gennem en samtale med tidligere sognepræst Ole Juul.

Da Peter Øvig under arbejdet med bogen fik adgang til sin mors psykiatriske journaler, begyndte noget at gå i skred i ham selv. Han blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling.

Bogen 'Min mor var besat' beretter om den generation af kvinder, der trods begavelse og store drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem.

Før, i pausen og efter foredraget kan man møde Social Indsats fra Favrskov Kommune og SIND.

Billetter købes på det lokale bibliotek i Favrskov eller via www.favrskovbib.dk.

jesl

Publiceret 05 October 2019 06:00