Formand Marianne Dauding og Bodil Hulgaard klargør listen med gaver fra Favrskovs erhvervsdrivende. Indsendt foto

Formand Marianne Dauding og Bodil Hulgaard klargør listen med gaver fra Favrskovs erhvervsdrivende. Indsendt foto

Ladies Circle i Favrskov støtter julehjælpen

Uafhængigt af, at Hjerte til Hjerte kører i samarbejde med Dansk Røde Kors, så vil lokal afdeling af Ladies Circle donere overskud til julehjælpen

Af
Kian Johansen

Hjerte til hjerte Den indsamling som Lokalavisen Favrskov og de lokale afdelinger af Dansk Røde Kors lige nu kører under navnet 'Fra hjerte til hjerte' får nu et ekstra rygstød, fra en allerede planlagt event.

Formået med 'Fra hjerte til hjerte' er blandt andet af finde penge til julehjælpen i Favrskov.

Og netop dét er også planen for den lokale afdeling af Ladies Circle, der netop i år tager imod 190 kvinder fra Midtjylland, også fra Ladies Circle til et årligt distriktsmøde her i oktober. Mødet afholdes kun i Favrskov hvert syvende år.

Distriktsformand Christina og Louise gør præmierne klar til det amerikanske lotteri, der skal give penge til julehjælpen i Favrskov. Indsendt foto

Distriktsformand Christina og Louise gør præmierne klar til det amerikanske lotteri, der skal give penge til julehjælpen i Favrskov. Indsendt foto

Og når de godt 190 kvinder dukker op, så er Henriette Kjøbeløv, der er æresmedlem og medlem af styregruppen, samt resten af de 13 kvinder i Ladies Circle Favrskov klar til at tage imod med foredrag, netværk, god mad og et amerikansk lotteri. Præmierne er doneret af en del lokale virksomheder og overskuddet går ubeskåret til julehjælpen i Favrskov gennem Dansk Røde Kors.

"Vi er et velgørende netværk og vi ville gerne støtte noget lokalt der gør en forskel, og som hjælper lokalt," fortæller Henriette Kjøbeløv.

Sidste gang den lokale Ladies Circle afdeling skrabede penge sammen under et distriktsmøde blev det til 28.000 kroner.

"Så meget bliver det nok ikke denne gang. For da havde vi en kendt foredragsholder til at holde oplæg, og han stillede sig til rådighed næsten gratis, for sagens skyld. Det har vi ikke mulighed for denne gang," forklarer Henriette Kjøbeløv.

Ladies Circle er netværk

Og så slår hun gerne et slag for Ladies Circle.

"Vi vil gerne have flere medlemmer og fortælle hvad vi består af. Vi er alle kvinder i alderen 18-45 år. Vi holder hjemmemøder, eller mødes ude 12 gange om året og arrangerer alt fra foredrag, at lave kreative ting, til netværk for hinanden. Og så har vi den velgørende dimension også," forklarer Henriette Kjøbeløv.

Hvert år tager kvinderne fra Ladies Circle til landskonference.

"Og det er utroligt givende. Samtidig giver det også et stort netværk," tilføjer Henriette Kjøbeløv.

Du kan hjælpe andre

Vi vil skaffe penge nok til den årlige julehjælp, der i 2018 gav knap 150 familier fra vores område et tiltrængt løft i deres knap så søde juletid.

Vi vil gerne samle ind, så 50 udsatte børn og unge fra Favrskov kan komme på ferielejr. Hver plads koster 3.000 kroner.

Støt direkte på Mobilepay

Du kan støtte direkte ved at indbetale et valgfrit beløb via Mobilepay på nummer 171428.

Det er Lokalavisen Favrskov og Danske Røde Kors' lokale afdelinger i Favrskov, der står bag indsamlingen.

Publiceret 07 October 2019 09:30