Formand for Hadsten Handel, Hans Peder Hansen, overrakte et gavekort til Sarah Gye Pedersen, som faktisk er bosat i Hinnerup. Foto: CSJ

Formand for Hadsten Handel, Hans Peder Hansen, overrakte et gavekort til Sarah Gye Pedersen, som faktisk er bosat i Hinnerup. Foto: CSJ

Sarahs gode slogan-idé blev belønnet

En af de cirka 75 personer, som bød ind med et forslag, var Sarah Gye Pedersen.

Af
Christina S. Johansen

Hadsten Et nyt slogan skulle findes, og borgerne blev taget med på råd - ja, faktisk var det borgerne selv, som både skulle finde på og stemme om det nye slogan til Hadsten Handel.

En af de cirka 75 personer, som bød ind med et forslag, var Sarah Gye Pedersen. Hun foreslog 'Hadsten Handel - Din og min by.'

Det faldt i Hadsten Handels smag og endte som et af de tre forslag, der kom til afstemning. Sarah Gye Pedersens idé tog en klar sejr.

Derfor blev hun i sidste uge belønnet med et Favrskov-gavekort på 1000 kroner.

Gavekortet faldt på et godt tidspunkt lige midt i efterårsferien - i hvert fald godt set med Sarahs to pigers øjne.

"Jeg tænker da, at pigerne skal forkæles lidt," fortalte Sarah Gye Pedersen efter overrækkelsen af præmien.

Fællesskab i fokus

Sarah Gye Pedersen fortæller om idéen til sloganet:

"Jeg synes, at det skulle være noget kort, og så tænkte jeg, at det skulle signalere fællesskab, for det er jo noget af det, som virkelig betyder noget i de mindre byer."

"Og det var lige den stemning og ånd, vi gerne ville have frem," supplerer formand for Hadsten Handel, Hans Peder Hansen.

Publiceret 22 October 2019 13:00