Sej gut i forgrunden med et par racerbriller i panden. Pressefoto

Sej gut i forgrunden med et par racerbriller i panden. Pressefoto

Pyye, julen er reddet:

Ungerne fandt julemandens briller

Julemanden mistede sine briller på vej hjem fra sin ferie på Honolulu. Heldigvis kunne en stor gruppe dagplejebørn i Hammel hjælpe ham med at finde nogle nye

Hammel Alle ved jo, at julemanden lige nu er travlt optaget med forberedelser til juletiden. Derfor var det også en mindre katastrofe, da han mandag 21. oktober mistede sine briller.

"Julemanden var på vej hjem fra sin ferie på Honolulu, da Rudolf lavede et kæmpe nys, så hele kanen hoppede, og julemandens briller faldt af og blev væk. Han ringede til Profil Optik i Hammel for at høre, om vi kunne lave nogle nye briller til ham, så han kunne finde hjem til Grønland," lyder det i en pressemeddelelse fra Profil Optik Hammel.

Hammels dagplejebørn modtog julemanden i butikken, og ungerne havde været kreative og lavet deres egne briller og ønskesedler.

csj

Gad vide om denne model snart er at finde i Profil Optiks sortiment? Flot er den i hvert fald. Pressefoto

Gad vide om denne model snart er at finde i Profil Optiks sortiment? Flot er den i hvert fald. Pressefoto

Publiceret 31 October 2019 16:00