Formand Marianne Dauding fra Ladies Circle Favrskov overrækker de mange penge til julehjælp til Margit Larsen, der er formand for Dansk Røde Kors i Favrskov. Indsendt foto.

Formand Marianne Dauding fra Ladies Circle Favrskov overrækker de mange penge til julehjælp til Margit Larsen, der er formand for Dansk Røde Kors i Favrskov. Indsendt foto.

Julehjælpen i Favrskov fik 33.000 kroner

Amerikansk lotteri gav en del penge til lokal julehjælp

Af
Kian Johansen

Indsamlingen af penge til julehjælpen i Favrskov har fået et gevaldigt nøk opad. Det sker efter at Margit Larsen, der er formand for Dansk Røde Kors' Favrskov kommunekreds fik overrakt 33.070 kr som støtte til julehjælp fra Ladies Circle Favrskov.

Pengene er samlet ind via et amerikansk lotteri. Præmierne er doneret af en del lokale virksomheder og det blev afholdt, da den lokale afdeling af Ladies Circle tog imod 190 kvinder fra Midtjylland, til et årligt distriktsmøde. Mødet afholdes kun i Favrskov hvert syvende år og denne gang gik pengene fra det amerikanske lotteri ubeskåret til Dansk Røde Kors i Favrskov.

Fra Hjerte til Hjerte

Lokalavisen Favrskov og de lokale afdelinger af Dansk Røde Kors kører lige nu en indsamling, for netop at hjælpe lokalt. Indsamlingen går under navnet 'Fra hjerte til hjerte' og formålet er blandt andet af finde penge til julehjælpen i Favrskov.

"Vi er et velgørende netværk og vi ville gerne støtte noget lokalt der gør en forskel, og som hjælper lokalt," har Henriette Kjøbeløv fra Ladies Circle Favrskov tidligere fortalt Lokalavisen Favrskov.

Støt direkte på Mobilepay

Vi vil skaffe penge nok til den årlige julehjælp, der i 2018 gav knap 150 familier fra vores område et tiltrængt løft i deres knap så søde juletid.

Vi vil gerne sende 50 udsatte børn og unge fra Favrskov på ferielejr. Hver plads koster 3.000 kroner.'

Du kan støtte direkte ved at indbetale et valgfrit beløb via Mobilepay på nummer 171428.

Lokalavisen Favrskov og Danske Røde Kors' lokale afdelinger i Favrskov, står bag indsamlingen.

Publiceret 12 November 2019 06:00