Jens Erik Lindberg Staal på sin elscooter og Niels Peder Mols Jensen fra Ældre Sagen Hinnerup. Foto: Anette Bonde.

Jens Erik Lindberg Staal på sin elscooter og Niels Peder Mols Jensen fra Ældre Sagen Hinnerup. Foto: Anette Bonde.

Ny scooterbande vil køre Hinnerup tynd

Privat initiativ får hjælp af Ældre Sagen Hinnerup til at lave fælles udflugter for brugere af el-scootere

Af
Anette Bonde

ud at køre Der er fællesskaber omkring cykelture, løb, gåture, musik, teater og alskens andre fritidsaktiviteter. Jens Erik Lindberg Staal, Hinnerup, så et tv-indslag om folk med el-scootere, der tager på ture sammen. Det gav ham ideen til at starte en lignende gruppe i Hinnerup.

'En fantastisk dag'

Faktisk havde Jens Erik Lindberg Staal allerede realiseret ideen, inden han så tv-indslaget.

"Jeg har fire brødre med samme sygdom som mig. For nogen tid siden lavede jeg et el-scootertræf hos mine brødre i Sønderjylland, og vi havde en fantastisk dag."

Efter at have set tv-indslaget henvendte han sig til Ældre Sagen Hinnerup, og næstformand Niels Peder Mols Jensen meldte sig omgående til at hjælpe med løbe initiativet i gang. Tanken er at køre ud i samlet flok i en radius af cirka 10 kilometer.

"Men lige så vigtigt er samværet. Hver især kunne tage en kande kaffe og en kop med," smiler Jens Erik Lindberg Staal, der selv er ude at lufte sin el-scooter næsten hver dag.

Læs mere på Ældre Sagen Hinnerups hjemmeside.

Publiceret 15 November 2019 10:30