Foto: Kirketeateret

Foto: Kirketeateret

Børneteater i kirkens hus:

Hvor kragerne vender...

Skuespiller Jens Jødal - ruller sig ud i forestillingens 14 forskellige roller - med et utal af hatte.

Teater Voldum-Rud Menighedsråd indbyder søndag 17. november kl. 16 til børneforestilling i Voldum Kirkehus. Det er Kirketeateret, der under titlen 'Hvor kragerne vender' nyfortolker H.C. Andersens Klods-Hans. Forestillingen kulminerer, da Klods-Hans kaster rigtigt mudder i hovedet på Oldermanden! Eventyret kobles med lignelsen om Den fortabte søn fra Det Nye Testamente.

Undervejs inddrages publikum selv i forestillingen, og der er lagt op til skæg, ballade og alvor, når skuespiller Jens Jødal - med et utal af hatte - ruller sig ud i forestillingens 14 forskellige roller. Forestillingens målgruppe er for børn fra 4-11 år, forældre og barnlige sjæle. Forestillingen varer 60 minutter.

gs

Publiceret 15 November 2019 05:00