Kirkeklumme:

Fortryllelsen venter!

Vi har mistet troen på eventyret og fantasien. Vi har glemt den energi, der er i at høre og forstå os selv i lyset af de store fortællinger, som binder os sammen med hele universet, vores kulturkreds og vores inderste følelser og tanker.

Af
præst i Hadsten Storpastorat

Kristoffer Uhre Knattrup

klumme Der er sket noget frygteligt! Et tab af tro og magi i vores verden anno 2019!

Vi har mistet troen på eventyret og fantasien. Vi har glemt den energi, der er i at høre og forstå os selv i lyset af de store fortællinger, som binder os sammen med hele universet, vores kulturkreds og vores inderste følelser og tanker. Tør man sige Skaber…

Der skete en af-fortryllelse i oplysningstiden og med videnskabens fysiske beviser, som satte kristendommens erkendelser og romantikken i skammekrogen. Men der ligger skam masser af oplysning i den kristne verden – i troen og fortryllelsen – hvis man tør. Først og fremmest en oplysning af sjælen.

For med videnskaben som eneste mester kan vi så hurtigt ende i konstant skepsis og kalkuler. Og skepsis gør os blodfattige i ånden. Vi mister noget af den gnist, som gør til mennesker. Den gnist, som udspringer af vores følelser og sjæl.

Måske er det kirkens tur til at genoplyse 'de oplyste' med kærlighedens og troens ultimative bevisførelse?! Til en slags åndelig blodtransfusion.

For kærlighedens rige er et sted, hvor skepsis og kritik ikke får det sidste ord, men hvor tilgivelsen og smilet til den fremmede vinder dagen. Hvor penge og status ikke er ægte magt, men hvor næstekærlighed er den stærkeste og smukkeste egenskab. Det sted, hvor man håber og ikke henfalder til tilfældighedens ligegyldighed.

For kærlighedens hjertebankende konto er modsat vores dagligdags kolde bankkonto. Desto mere du bruger, desto mere får du.

Ifølge bankens konto gælder det, at hvis du bruger 80 kroner ud af 80 kroner, så har du nul kroner tilbage. Men i kærlighedens bank gælder det modsat, at hvis du bruger 80 kroner, så får du 160 kroner! Er det ikke bare forførende magi?

Fordi kærligheden yngler og forstørres, når den bruges. Det er magien ved kærligheden og ved kirkens gøren og laden. Den skaber ringe, som inkluderer alt og alle.

Prøv at sige det til din bankmand næste gang, du er i banken…

Hurtigt finder man som menneske ud af, at vores liv ikke kan sættes på en formel eller nedskrives til en forretningsplan, men at livet overfalder os, kommer bag på os, når vi mindste venter det. Det at have total kontrol er en illusion, som vi alle elsker at tro på.

Efter kontroltabet opstår der noget andet. Tro og håb. Kærligheden som bannerfører og ledestjerne for vores liv, lige meget hvad der sker. Det er det, som mange præster rabler om hver søndag. At der er en kærlighedskraft, en Gud, som står klar til at gribe os, når vi falder.

Og i den kærlighedskraft er der ikke plads til skepsis og kolde analyser, men kun til smil og overgivelse, ligesom når man hører en sang, man bare må synge med på.

På det sted og i den stund venter der en gen-fortryllelse af livet, og en erkendelse af, at livet ikke er en bankkonto eller en forretningsplan, men et eventyr med uventede farer og skønhed.

Ethvert eventyr skal have en helt: Ham kalder vi Jesus. Til det eventyr, vi kalder livet, hører der et lysende slot: Det kalder vi Paradis.

Fortryllelsen venter og lever hver søndag!

Publiceret 01 December 2019 10:30