Aletha Camille Bertelsen har netop købt syv hektar juletræsplantage og 13 hektar natur alt i alt i Hammel. Stedet hedder Helstrup Skovfogedgård og er nabo til Pøt Mølle. Foto: CSJ

Aletha Camille Bertelsen har netop købt syv hektar juletræsplantage og 13 hektar natur alt i alt i Hammel. Stedet hedder Helstrup Skovfogedgård og er nabo til Pøt Mølle. Foto: CSJ

Psykologen er både buejæger og privat vagt

Hammels nye psykolog Aletha Camille Bertelsen kan lidt af hvert

Af
Christina S. Johansen

Hammel Når du sådan lige hører ordene psykolog og ledelsesrådgiver, så er buejæger og privat vagt nok ikke de første ting, som du forbinder hermed. Men ikke desto mindre, så passer alle fire ting på Aletha Camille Bertelsen, som netop er flyttet til Hammel.

Hun er nemlig lige hjemvendt fra Spanien med en bestået Ranger-eksamen i bagagen - det er en form for privat vagt, som hører under politiet dernede.

Ranger-uddannelse gik hun i gang med, efter en fjern bekendt spurgte, om hun ville være hans ranger på et jagtområde.

Det ville hun, og hun har siden lært om våbenhåndtering, at lægge i håndjern, terrænlære, dyre- og menneskespor, spansk lovgivning og en del veterinær-forståelse, foruden fysiske prøver.

Alt sammen noget, som gør hende i stand til eksempelvis at fange krybskytter.

"Det har været superinteressant og har givet mig muligheden for at lære en masse om landet og sproget. Og så har jeg fået afløb for min vilde side. Det giver lidt spænding i livet, og det kan jeg godt lide," fortæller hun.

Publiceret 05 December 2019 19:00