Foto: Sinful.dk

Foto: Sinful.dk

Sexshop-liste:

Hadsten er kinky, Hammel er fræk

Landets største sexshop med base i Aarhus, Sinful.dk, kigger tilbage på året, der gik. Og de kan konstatere, at østjyderne efterspørger meget sexlegetøj. Hadsten og Hammel er med på listen.

legesyge Vi er ret vilde med sexlegetøj.

Det må være konklusionen, efter den aarhusianske sexshop Sinful.dk har offentliggjort statistik for salget i 2019.

Tallene viser, at Hammel med en 27. plads er lidt mere med på det frække end Hadsten og Hinnerup generelt. De to sidstnævnte byer er slet ikke i top 30.

Aarhus er helt i top på listen over landets frækkeste byer, hvor Sinful.dk har kigget på antallet af transaktioner i webshoppen per indbygger.

Smilets (og liderlighedens, tilsyneladende) by kniber sig ind på en andenplads over de byer, der har købt mest sexlegetøj per indbygger. Kun overgået af nordjyderne i Aalborg.

Kigger man på, hvilken slags sexlegetøj der sendes rundt i det ganske danske land, så kan vi også konstatere, at folk fra Hadsten er til den 'friske' sengekantsleg. I top 30 over mest kinky byer, der har fået sendt fetish-sexlegetøj, indtager Hadsten en 14. plads. Aarhus har andenpladsen. Også i Hasselager (5), Viby (8) og Mårslet (18) samt Grenaa (11) går det hårdt for sig.

Michael og Camilla

Det mest populære legetøj hos manden, som oftest hedder Michael, er en såkaldt Oxana Pussy and Ass og en fleshlight. Hos kvinden, der oftest hedder Camilla, er det en Rabbit vibrator og en realistisk jelly-dildo med sugekop.

Sinful.dk oplyser i øvrigt, at de har solgt så mange penisringe, at de stablet ville svare til tre gange Eiffeltårnet, og så er der også langet i alt 10 kilometer dildo over disken.

kijo

Alderen på købere af sexlegetøj

  • 18-24 år 12%
  • 25-34 år 28%
  • 35-44 år 23%
  • 45-54 år 20%
  • 55-64 år 11%
  • 65+ år 6%

Publiceret 11 December 2019 10:00