Der er behov for, at man i en tidlig alder vækker børns interesse i at arbejde med praktiske fag, er tanken bag en række camps. Pressefoto

Der er behov for, at man i en tidlig alder vækker børns interesse i at arbejde med praktiske fag, er tanken bag en række camps. Pressefoto Gorm-Branderup.dk

Støtte med 3,5 millioner:

Flere unge skal vælge kokkehue eller værktøj

Frie fagskoler arrangerer camps for folkeskolens ældste klasser, takket være donation

hadsten Hadsten Fri Fagskoler går nu sammen med landets andre frie fagskoler ind i kampen for at få flere unge til at vælge en erhvervsrettet uddannelse.

"Hvis de unge aldrig har prøvet at have en hammer i hånden eller lavet mad, kan vi da ikke forvente, de vælger en erhvervsuddannelse."

Det var et af budskaberne, da Hadsten Fri Fagskole deltog i en konference i Vejle om praktisk-faglighed arrangeret af Frie Fagskoler.

Derfor arrangerer de Frie Fagskoler praktisk-faglige camps for folkeskolens ældste klasser for at skabe større interesse for de praktiske fag.

Der er behov for, at man i en tidlig alder vækker børns interesse i at arbejde med praktiske fag, er tanken bag en række camps. Pressefoto

Der er behov for, at man i en tidlig alder vækker børns interesse i at arbejde med praktiske fag, er tanken bag en række camps. Pressefoto

Gastronomi i Hadsten

Nordea Fonden har støttet frie fagskoler med 3,5 million kr. til projektet 'Prøv før du vælger!'. Projektet udmøntes i en række sjove og praktiske camps for folkeskoleelever over hele Danmark, der skal få dem til synes, at det er sejt at jonglere med gryder, bygge, svejse og mure, drage omsorg for børn og ældre eller udvikle computerspil.

Helt konkret udmønter det sig i første omgang i en gastronomi-camp 5.-8. april i Hadsten. Campen er gratis for de første tilmeldte, og tilmelding kan ske via Hadsten Fri Fagskoles hjemmeside.

Behovet for håndværkere, kokke, sosu-assistenter og unge i spil og it-branchen har nemlig aldrig været større.

Eksperter og politikerne har talt om det i en årrække, og selvom der fra politisk side er iværksat en række initiativer, er der ikke for alvor rykket noget på tilgangen til erhvervsskolerne.

Men de Frie Fagskoler har en lang tradition for at få unge motiveret via praktisk undervisning og udvikler løbende nye undervisningsforløb, som skal få flere til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Find flere camps

Frie Fagskoler er en traditionsrig skoleform, der kombinerer kostskolelivet med praktisk undervisning i håndværk, gastronomi, design, omsorgsfag og game design.

Er man mere interesseret i håndværk, design, omsorgsfag eller spiludvikling, så kan man kigge på www.friefagskoler.dk og se hvilke fagskoler, der tilbyder camps i disse retninger.

Publiceret 16 December 2019 19:30