Jette Eriksens søn går i 3.b på Hadbjerg Skole. Klassen hjalp med at dele lygter og reflekser ud. Privatfoto

Jette Eriksens søn går i 3.b på Hadbjerg Skole. Klassen hjalp med at dele lygter og reflekser ud. Privatfoto

Refleks-opråb:

"Det er cool at kunne ses - og være i live"

Elever på Hadbjerg Skole fik en tidlig julegave

Af
Christina S. Johansen

Hadsten I ugen lige op til jul fik alle elever på Hadbjerg Skole en tidlig julegave - nemlig cykellygter og reflekser.

Det var Jette Eriksen, der er indehaver af EDC Huset Hadsten, som havde valgt at tage de "lysende" gaver med - og det var der en ganske særlig grund til.

"Jeg bor selv i Hadbjerg, og hver eneste dag ser jeg børn helt uden reflekser eller lys, og jeg bliver simplethen så bange for at køre én ned en dag. Hver morgen ser jeg alt for farlige situationer - og der er jo tryk på trafikken sådan en hverdagsmorgenen," siger Jette Eriksen og fortsætter:

"Jeg vil gerne slå et slag for, at det er cool at kunne ses - og at være i live."

Giver sunde vaner

På Hadbjerg Skole var skoleleder Nick Pedersen med på idéen om at give eleverne en gave i form af reflekser og lygter. Det ligger nemlig godt i tråd med det, som skolen i forvejen har arbejdet meget med i år, nemlig at få eleverne til selv at gå, cykle eller tage bussen.

"Det udvikler nemlig selvstændigheden og giver sunde vaner," siger skolelederen og fortsætter:

"Vi begyndte i maj, og det var en succes, men her i den mørke tid er det sværere at få eleverne til selv at fragte sig til skolen. Jettes gave kan være med til at puste lidt nyt liv i projektet."

Publiceret 20 December 2019 15:00