En nytårsaften under krigen var gartner Christian Jensen og frue Elna Jensen fra Lyngå inviteret over til Sigrid og Marius Justesen smedemester. Men kort-lystne gårdmænd ville det anderledes. Foto: Hadsten Lokalarkiv

En nytårsaften under krigen var gartner Christian Jensen og frue Elna Jensen fra Lyngå inviteret over til Sigrid og Marius Justesen smedemester. Men kort-lystne gårdmænd ville det anderledes. Foto: Hadsten Lokalarkiv

Lokalhistorie:

Gartner bortført af gårdmænd

Nytårsløjer i krigstid kan være skrappe sager. Hvad gør man ikke for et godt slag whist, når man mangler fjerdemanden

Af
Herluf Nydam Jensen

Arkivleder Hadsten Lokalarkiv

Nytårsløjer Det første jeg husker fra min barndom på gården i Lyngå omkring nytårsaften var, at der var en god, lidt løssluppen stemning, alle i huset var i godt humør, og min far skød to skud med jagtgeværet kl. 24,00.

Senere var det muligt at købe nytårsskyts hos købmand Hoffrits i Lyngå. Det var mindre kinesere og i værste fald nogen blå lynkinesere, dem skulle man passe på.

Ellers var det mægtigt skægt at fjerne ting, der stod ude og gemme dem et eller andet sted. De voksne gik mere op i nytårsmaden, og mange steder blev der spillet kort til langt ud på natten.

Whistmakker søges

Én episode har jeg fået fortalt af mine forældre og senere af Lissi Rasmussen, datter af ejerne på Vivildgård, hvor det hele begyndte, og episoden den kom sågar i landets aviser:

En nytårsaften i et af de første krigsår med sne og kulde, var gartner Christian Jensen og frue Elna Jensen inviteret til Sigrid og Marius Justesen smedemester på modsatte side af det, der nu hedder Lyngåvej, til mad og hygge nytårsaften.

Nu var det sådan at i store Vivild var tre gårdejere samlet på Vivildgård hos Elna og Michael Pedersen, til stede var Mine og Frands Christensen, Hedvig og Eli Madsen.

De var faktisk vant til, at gartner-parret også var med, men Smedens havde været hurtigere med at invitere.

Så gode råd var dyre for tre mand til whist, det syntes de ikke var ideelt, så efter mad og drikke fik de en god ide.

Gartner bortført

Man blev enige om at hente gartneren. Forkarlen fik besked om at spænde for slæden og rask gik det i kaneføre til Lyngå, hvor de fik fat i en stor dreng, der blev sendt op til smeden for at spørge efter gartneren, da der var en, der gerne ville snakke med ham.

Intetanende gik gartneren ned igennem den lille smøge, der er imellem værksted og det lille udsalg, hvor smeden havde cykler og tilbehør.

På lur stod gårdmændene fra Vivild, og idet gartneren træder ud af smøgen får han smidt et stort tæppe over hovedet og holdt fast og ført hen til og op i kanen.

Fuld fart på hestene

Fuld fart på hestene og det fortælles, at der blev kørt tre gange rundt om brugsen og Telefoncentalen, så gartneren ikke anede, hvor han var.

Der blev ikke mælet et ord, før de nåede Vivildgård, der blev sløret løftet, og gartneren blev beværtet godt og bænket ved kortbordet.

Inden da tror jeg alle har sundet sig lidt og taget telefonen og ringet til smeden for at fortælle, hvad der er sket, og hvor gartneren befandt sig.

Reaktionen i Lyngå melder historien ikke noget om.

Avis: 'Pantefoged kidnappet'

Nu var det sådan, at gartner Jensen var i sognerådet som kasserer og dermed også pantefoged. Rygterne nytårsdag har garanteret løbet som en ild over hele sognet og været det store samtaleemne.

Meget hurtigt når det også en journalist, der selvfølgelig skriver artiklen med overskriften 'Pantefoged kidnappet nytårsaften i Lyngå' - god overskrift og god historie.

Ja sådan var det før fjernsynets tid, da havde man tid til at lave nytårsløjer.

Nyheden når Omaha

Sognets præst Fibiger Erlandsen er i København lige efter nytår og kommer hjem og beretter, nu er Lyngå kommet på Danmarkskortet med historien om den kidnappede pantefoged. Det havde han læst i et af de københavnske formiddagsblade.

Senere får gartner Jensen underretning fra en bekendt i Amerika, som bor i Omaha-Nebraska, hvor historien også skulle være trykt i avisen.

Publiceret 30 December 2019 06:30