BMW 3-serie Touring er firmaklassens mest køreglade bil. Den er samtidig komfortabel nok til lange stræk. Foto: Jonas Ahlstrøm

BMW 3-serie Touring er firmaklassens mest køreglade bil. Den er samtidig komfortabel nok til lange stræk. Foto: Jonas Ahlstrøm

Tæt løb om at blive årets firmabil

Sjældent har finalefeltet haft så kvalificerede deltagere, og aldrig har slutspurten været så tæt som ved kåringen af Businessbilen 2020

Af
Jens Overgaard

& Christian Schacht

kåring Det blev dog den nye BMW 320d Touring, som trak det længste strå med en kneben sejr foran Mercedes C-Klasse 220d stationcar og Volvo V60 D4.

Og det var dyder som sportslige køreegenskaber, fin komfort, moderne motorer og et nyt brugervenligt infotainmentsystem, der bragte BMW stationcar'en i mål som vinder.

Kåringen, som fagforeningen Business Danmark stod bag, foregik over to dage på Fyn. Her testede en jury bestående af otte professionelle firmabilister, en fysioterapeut og to motorjournalister en halv snes af årets mest relevante firmabiler.

De øvrige biler, som måtte køre hjem med uforrettet sag, var Audi A4, VW Passat, Ford Mondeo, Skoda Superb, Peugeot 508, Toyota Camry og Kia Optima. Alle de deltagende biler var stationcars med automatgear og dieselmotorer på 150 hk-190 hk. Toyota Camry fås dog kun som sedan og med hybridteknik, mens Kia Optima er en plug-inhybrid.

En halv snes firmabiler var udvalgt til at dyste om titlen Businessbilen 2020, som blev kåret af en jury på otte professionelle firmabilister, to motorjournalister og en fysioterapeut.

En halv snes firmabiler var udvalgt til at dyste om titlen Businessbilen 2020, som blev kåret af en jury på otte professionelle firmabilister, to motorjournalister og en fysioterapeut.

Velkørende vinder

Vinderbilen starter fra godt 408.000 kr. i beskatning for en BMW 320d Connected Touring aut. Det er ikke feltets billigste, men den tyske atlet vinder til gengæld samlet på de fleste discipliner.

Til den pris får man en bil, som sætter nye standarder for, hvor velkørende en firmabil kan være.

Den byder på et fornemt kompromis mellem sportsligt præcist antrit og komfort, ligesom den har en vifte af økonomiske og letløbende motorer, avancerede sikkerhedssystemer samt feltets mest komplette og brugervenlige infotainment-system.

Lars Bundgaard, der er formand for Trafikpolitisk Udvalg hos Business Danmark, uddyber, hvad der ligger bag valget.

"BMW 320d Touring er en vinder, som har de klassiske firmabilsdyder. Men den er samtidig en bil, hvor der er lagt vægt på køreglæde og fantastiske køreegenskaber uden at gå på kompromis med komforten. Tag dertil et meget brugervenligt infotainment-system og mulighed for avanceret sikkerhedsudstyr," siger Lars Bundgaard.

Publiceret 02 January 2020 14:00