Thit Kirkeby-Hinrup Sognepræst i Hvorslev, Gerning og Vellev kirker. Pressefoto

Thit Kirkeby-Hinrup Sognepræst i Hvorslev, Gerning og Vellev kirker. Pressefoto

Kirkeklumme:

Januars helt almindelige hverdage er fantastiske

Thit Kirkeby-Hinrup, der er sognepræst i Hvorslev, Gerning og Vellev kirker står bag denne uges kirkeklumme

Af
Thit Kirkeby-Hinrup Sognepræst i Hvorslev

Gerning og Vellev kirker

Det er endelig blevet januar, det er blevet hverdag igen. Der er kendte rutiner igen, vi ved hvad der skal ske.

Den sidste tid af det gamle år fløj nærmest afsted. Med advent, jul og nytår hurtigt efter hinanden. Med et væld af hyggelige traditioner, mørke morgener, tændte lys, familie, chokolade, glade børn og uldne sokker. Men også med arbejde, forpligtelser og arrangementer i hobetal. Efter en lang periode med fest kan jeg mærke en svag følelse af panik af at drukne i alt det jeg gerne vil gøre og være for andre.

Så er det fantastisk at mærke januars helt almindelige hverdage. Der er ro, der er rutiner, der er alt det vi kender og ved hvordan fungerer. Vi kender vores roller og opgaver uden hele tiden at skulle forventningsafstemme. Det er tid til at mærke sig selv. Til at føle fast grund under fødderne, mærke bunden i det liv, der er mit.

Jeg kan huske, da jeg som barn skulle lære at svømme, vandet var altid koldt, det var utrygt. Jeg kunne egentlig bedst lide, hvis jeg kunne nå bunden med tæerne, eller at jeg i det mindste vidste, at jeg kunne bunde. Det var godt at vide, at hvis jeg fik brug for det, så skulle jeg bare strække benene, så ville jeg igen have fast grund under fødderne. Efterhånden som jeg blev dygtigere og mere tryg var det sjældent, at jeg havde brug for at mærke bunden med fødderne. Det var som om jeg vidste inde i mig selv, at det nok skulle gå, at vandet ville holde mig oppe, selvom jeg var bange. Jeg vidste, at jeg kunne bunde inden i mig selv. Det gav mig mod og tillid.

Det er den følelse hverdagen giver mig, som en fast grund i mit liv. At jeg kan bunde inden i mig selv. Jeg har brug for at stole på at livet kan bære. At jeg kan finde fast grund under fødderne. Det er det jeg har brug for, for at have mod og tillid til, at leve livet som det er. At kunne bunde inden i mig selv handler også om selverkendelse. Jeg kan se hvordan jeg nogen gange gentager de samme mønstre og gør de samme fejl, men jeg kan også se de muligheder og gaver der åbner sig for mig. Det er helt grundlæggende at vide at det hele nok skal gå. Det er lettere at se på baggrund af den kendte hverdag. At vide at jeg ikke behøver at slå knuder på mig selv for at klare det hele. Det hjælper mig, til at acceptere at jeg også nogle gange kommer til kort. At det ikke er en grund til at give op, men til at bede om hjælp. Det er, at det bedste jeg kan gøre er at tage det med ro, i stedet for at forsøge at presse mig selv endnu mere.

Det er godt at vide. At jeg kan bunde i at være den, jeg er. Det skal nok holde. Januar er et pusterum efter travlhed og fest. Det er en god tid til at mærke fast grund under fødderne. Jeg vil minde mig selv om at kærligheden er det vigtigste.

At kærligheden kan holde mig oppe. At det er tid til omsorg for mig selv og for andre. Den bedste vej igennem januar er at omgive sig med kærlighed. Jeg har brug for mærke hverdagens faste grund under fødderne. Når jeg har det, kan jeg løfte blikket mod de, der også har brug for kærlighed. Når jeg mærker efter på bunden kan jeg mærke at jeg også har kærlighed at give af, smil og omsorg at give videre.

Jeg kan bunde i min hverdag, kærligheden holder mig oppe.

Publiceret 12 January 2020 18:58