Naturvejleder Vibe Søndergaard glæder sig til at tage i mod de unge. Arkivfoto

Naturvejleder Vibe Søndergaard glæder sig til at tage i mod de unge. Arkivfoto

Ny naturuddannelse for teenagere på vej

Favrskov Kommune åbner torsdag 16. januar for tilmeldinger til det nye naturinitiativ Junior Ranger.

Favrskov Som Junior Ranger lærer man om Favrskovs natur og om, hvordan man formidler naturens oplevelser til andre. Junior Rangers er for børn i alderen 11-13 år, der elsker at være ude i naturen og gå på opdagelse i den. Forløbet varer fra februar til juni, hvor der vil være afslutning med diplomer til deltagerne.

Det første hold skal bestå af 10 drenge og 10 piger fra hele kommunen. Forhåbentlig bliver Junior Rangers en succes og fortsætter efter 2020. Tilmeldingen åbner på favrskov.dk efter et informationsmøde 16. januar til det første hold. Informationsmødet foregår på ’Naturværket’, Teglværksvej 3 i Hinnerup, 16. januar kl. 17-18.30. Holdet mødes fire torsdage fra februar til juni, men der vil også være deltagelse i andre arrangementer såsom Skovens Dag og Rågejagt samt en overnatning på 'Aqua' i Silkeborg.

Formålet med Junior Ranger-initiativet er at lære børnene at formidle viden om natur, biodiversitet samt benyttelse og beskyttelse af naturen.

"Vi glæder os til udforske naturen sammen med dem og lære dem om naturen og samtidig formidlingsarbejdet. F.eks. kan man fortælle om bænkebidere på mange måder - en tegnefilm, et skuespil eller en video, man selv filmer og indtaler, men vi vil arbejde mest med den direkte formidling, siger naturvejleder Vibe Søndergaard.

CV

Publiceret 14 January 2020 19:00