Kent Jeppesen, formand for Favrskov Erhvervsråd fortalte kort om erhvervslivets udfordringer i 2020 og om hvad 2019 havde bragt. Foto: Kian Johansen

Kent Jeppesen, formand for Favrskov Erhvervsråd fortalte kort om erhvervslivets udfordringer i 2020 og om hvad 2019 havde bragt. Foto: Kian Johansen

Gode grin:

Nytårskur pegede fremad for Favrskov

Langt over 200 deltog i Favrskov Erhvervsråds nytårskur, hvor bøvl og klima fyldte salen.

Af
Kian Johansen

Favrskov Kandelabrenes stearinlys brændte roligt og gav den store sal i InSide i Hammel et roligt og hyggeligt præg.

Og Nytårskuren i 2020 virkede da også rolig og hyggelig,for de lidt over 200 fremmødte erhvervsfolk, handelsdrivende, kommunale topfolk fra kommunen, politikere og andre med stor interesse for Favrskovs erhvervsfremtid.

De var alle mødt frem for at ønske hinanden godt nytår, selv blive set og se hvilke betydningsfulde erhvervsfolk der ellers dukkede op.

Flere gange under Nytårskuren måtte hænderne frem. Der var klapsalver til musikere, borgmester, formand for erhvervsrådet, men især til Niels Villemoes, der holdt et humoristisk foredrag. Foto: Kian Johansen

Bootcamp

Erhvervschef Anders Hermansen kunne fortælle om de mange nye arrangementer som erhvervsrådet havde sat gang i, hvor det mest interessante for de især tunge erhvervsfolk nok var motionsinitiativet, der er en fælles bootcamp i Hinnerup, Hammel og Hadsten for medlemmerne.

Ellers kom borgmester Borring ind på alle de initiativer som Favrskov kommune havde del i , herunder en ny tilkørselsrampe til E45 ved Søften og masser af cykelstier.

Klima og fremgang

Formand Kent Jeppesen fra Favrskov Erhvervsråd kom ind på de gode vilkår for Favrskovs erhvervsliv for øjeblikket. I flere brancher er den store udfordring at skaffe mandskab, for der er nok at lave.

"Vi ved jo ikke hvornår det stopper, men lad os udnytte momentet, lød opfordringen.

Han undlod heller ikke at kommentere Greta Thunbergs indflydelse på klima-snakken.

"Vi skal selvfølgelig også tage vores del af klimaproblematikken, men vi kommer ikke til at agere i lige så skinger grad, som hende her," lød det til billede af Greta Thunberg.

Lillefingeren i øret

Nytårskuren sluttede af med 'Bøvl – Foredrag om ledelse,' ved den meget humoristiske Nils Villemoes, der på underfundig vis fik ført publikum gennem 'lederskabet'. En tegnet tuch-kasse på hans flipboard, som han kunne stå og råbe lidt ind i.

Niels Villemoes holdt sit foredrag om 'Bøvl'. Den tidligere lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse igennem 35 år er en af landets mest populære og efterspurgte foredragsholdere. Foto: Kian Johansen

Han fik ført erhvervsfolkene igennem de mange fællesskaber vi alle er en del af og fik via fem fingre fortalt om et firmas opbygning. Tommeltotten er ideerne, mens pegefingeren er den udførende og kommanderende del.

En fuckfinger kom til syne.

"Den her skal du passe på med," lød det til store grin.

Langefingeren skulle bruges til at finde ud af hvad kunderne vil have, mens ringfingeren var administrationen.

"Og lillefingeren er Human Ressources," lød det salvelsesfuldt.

"Den er god heroppe."

Og så røg lillefingeren ind i øret.

Publiceret 14 January 2020 11:43