De konservative i Favrskov har valgt deres spidskandidater. Fra venstre: Lars Storgaard (Spidskandidat KV21), Tommy Højer (Næstformand), Knud Schøler (Formand) Charlotte Green, (Folketingskandidat). Indsendt foto

Politimand i spidsen:

Konservative vælger borgmesterkandidat

Lars Storgaard fra Ulstup genvalgt som spidskandidat til kommunalvalget i 2021

Af
Kian Johansen

Politik En god konservativ skik er at følge traditionerne og det gjorde man under generalforsamlingen i Det Konservative Folkeparti i Favrskov forleden.

Her var der genvalg til politimanden Lars Storgaard fra Ulstrup som borgmesterkandidat til kommunalvalget i 2021, mens læge Charlotte Green fra Søften blev genvalgt som kommunens folketingskandidat.

Borgmesterposten

"Vi er allerede i arbejdstøjet, og nu vil jeg sætte alle sejl for, at vi får det bedste udgangspunkt for borgerlig indflydelse - og at tage borgmesterposten ved næste valg," lyder det med vanlig selvsikkerhed og lune fra Lars Storgaard i en pressemeddelelse fra Det Konservative Folkeparti i Favrskov.

Lars Storgaard fik 834 personlige stemmer til kommunalvalget i 2017 og er udvalgsformand for beskæftigelsesudvalget, politimand og selvstændig erhvervsdrivende.

Her er holdet der stiller op til næste års komunalvalg fra venstre: Mette Nøhr, Flemming Aaen Jensen, Lars Storgaard, Ole Jensen, Morten Ploug, Knud Schøler, Tommy Højer, Torben la Place, Charlotte Green, Niels Christian Selchau-Mark, René Scheider. Indsendt foto

Overlægen og politikeren

Charlotte Green fra Søften fik 223 personlige stemmer til kommunalvalget i 2017.

Udover at være byrådsmedlem i Favrskov, er hun overlæge i akutmodtagelsen. Ved folketingsvalget i 2019 fik hun 2. 367 personlige stemmer. Det flotte resultat er medvirkende til, at man igen peger på hende som folketingskandidat i Favrskov.

Den genvalgte vælgerforeningsformand Knud Schøler siger "Det er et stærkt hold der er sat, og med den solide medlemsfremgang vi oplever, og interessen der var for bestyrelsesarbejdet, ser jeg frem til et godt og spændende år."

Publiceret 21 January 2020 14:00