Kirkeklummen:

Folkekirken og burgere

Folkekirken er lidt ligesom McDonalds. Vores kirker har ofte nogle attraktive og synlige beliggenheder, der er normalt P-pladser nok.

Af
Kjeld B. Nielsen Sognepræst i Hinnerup

Burgere kan laves på rigtigt mange måder, og de kan købes mange forskellige steder. Man kan både opleve at få store skuffelser og positive overraskelser, hvis man køber sit burger et sted, som man ikke kender i forvejen.

Når vi er mange, der alligevel ender med at købe vores burger hos McDonalds, så er det både fordi, at restauranterne er lette at få øje på i landskabet og fordi, at det er let at komme til at købe. Og ikke mindst: Så ved vi, hvad vi får. Der er en stor tryghed i, at vi ikke bliver overrasket. Og en BigMac går man jo aldrig helt galt i byen med.

På McDonalds er menuen nogenlunde den samme over hele landet. Lokalerne kan variere, legepladsen kan være større eller mindre og betjeningen kan være mere eller mindre inspireret og serviceminded. Men grundlæggende er det samme produkt, som man køber, og det er i sig selv en stor kvalitet i en tid, hvor alting altid er i forandring.

Folkekirken er lidt ligesom McDonalds. Vores kirker har ofte nogle attraktive og synlige beliggenheder, der er normalt P-pladser nok og produkterne er nogenlunde standardiserede. Det er trygt på den måde, at gudstjenesten ikke udelukkende afhænger af den organist eller den præst, der er på arbejde den pågældende dag. Selv en dårlig præst kan holde en god gudstjeneste, fordi at rammerne for gudstjenesten, både de fysiske og de indholdsmæssige, er givet på forhånd.

Folkekirkens menukort hedder ritualbogen. Ritualbogen indeholder "køreplanen" for de forskellige gudstjenester, som folkekirken afholder: Højmesse, konfirmation, vielse, begravelse samt de enkelte dele af gudstjenesten, f.eks. dåb og nadver.

Men selv McDonald, med et solid og gennemprøvet menukort, bliver nødt til at forholde sig den ændrede bevidsthed hos kunderne. Der kommer nye måder at opleve verden og sig selv på. Hvad med næringsindholdet ? Hvad med klimaaftrykket? Hvad med veganerne?

McDonald må løbende forholde sig til, hvordan forbrugernes præferencer ændres og hvordan de ændrede præferencer skal imødekommes.

Hvis kunderne hellere vil have pizza end burger, så må McDonalds nok erkende, at kunderne bliver nødt til at gå et andet sted hen. McDonalds' DNA er jo burgeren.

Men behøver burgeren være af kød? Kan man forestille sig en plantebaseret burger-bøf? Ja. Det kan man vel godt. Burgeren bliver ved med at være burger, selvom bøffen er lavet af planter. Og bare der stadigvæk også er en kød-baseret burger-bøf på menukortet, så er vi andre nok tilfredse.

Med andre ord, hvis McDonalds holdt fast i menukortet fra 1992, så ville kæden langsomt men sikkert dø. Men hvis man vil fastholde traditionen for den oprindelige kødbaserede bøf, så skal man også give plads til forandring. En forandring, der tager udgangspunkt i, hvordan kunderne aktuelt oplever verden - og burgeren.

Sidste år iværksatte biskopperne et initiativ, der skal få os til at diskutere folkekirkens ritualer for højmesse, dåb og nadver.

Folkekirkens situation er den samme som hos McDonald: Tradition uden fornyelse fører til åndsforladthed og stagnation. På den ene side vil vi gerne have ensartetheden og genkendelsen i vores gudstjenester og kirkelige handlinger, på den anden side vil vi gerne have fornyelse og relevans for deltagerne i vores gudstjenester.

McDonald har måtte tjekke opskrifterne for fedt og tilsætningsstoffer og andet umoderne, men Folkekirken opererer stadig med gammeldags begreber som dommedag, synd, frelse, fortabelse, skyld, anger, barmhjertig og tilgivelse. Hvor går grænsen? Hvad skal der til, for at kristendommen stadigvæk er kristendom? Og hvordan skal de udtrykkes i vores ritualer i Folkekirken.

Alt det skal vi til at diskutere i Folkekirken i 2020.

Publiceret 26 January 2020 06:00