Rosa Kamstrup Søndergård (rød trøje) skal spille Annie. Nu leder Busbjerg Spillene efter en hund der skal være Annies hjælper. Foto: Charlotte Gaba

Rosa Kamstrup Søndergård (rød trøje) skal spille Annie. Nu leder Busbjerg Spillene efter en hund der skal være Annies hjælper. Foto: Charlotte Gaba

Hundeaudition:

Teater søger hund til musical

Er din hund vild med at være på og passer den på beskrivelsen i teksten her. Så er det bare med at tage til audition

Af
Kian Johansen

Busbjerg Når musicalen Annie skal spilles i juni og juli måned på Busbjerg, så spiller hunden 'Sandy' en fremtrædende rolle som den forældreløse pige Annies hjælper.

Derfor holder Busbjergspillene audition 1. februar i Hjermind Forsamlingshus.

"Vi leder efter en lidt større lydig hund, gerne lysebrun og måske en Golden Retriever," fortæller Lisbeth Gaba, presseansvarlig for Busbjergspillene, der i år har 75 års jubilæum.

Hunden skal kunne adlyde, være rolig og komme, når man kalder på 'Sandy', som hunden hedder i stykket.

"Den skal kunne holde til at spille foran 1.000 mennesker, " siger Lisbeth Gaba.

Det bliver instruktør Michael Pedersen og 'Anni' (Rosa Kamstrup Søndergård), der primært skal beslutte sig for, hvilken hund der passer til rollen.

Publiceret 27 January 2020 10:30