U17 drenge. Fra venstre Mathias Lausen, Philipp Springdorff, Jacob Wager og Anton Hermann. Privatfoto

U17 drenge. Fra venstre Mathias Lausen, Philipp Springdorff, Jacob Wager og Anton Hermann. Privatfoto

Hadsten Badminton var fremme ved nettet

BADMINTON Hadsten Badminton Klub spillede holdturnering i weekenden.

U15 D pigerne med Sarah Lillelund, Therese Dybkjær, Anne Rosendahl, Sine Skipper og Amalie Mortensen vandt sikkert 6-0 over Hammel og 6-0 over Højbjerg og er nu kvalificeret til DM for hold i april.

U11 D drengene vandt også deres turnering i weekenden over Hinnerup med 4-2 og over Ulstrup med en sikker 6-0 sejr. På holdet var Tobias Sørensen, Benjamin Juel, Zander Helbo og Malthe Lausen. De er nu meget tæt på kvalifikation til DMU.

U17 C herrerne med Anton Hermann, Philipp Springdorff, Mathias Lausen og Jacob Wager på holdet – vandt sikkert over Stilling og fik 1 point med fra Golden Set med Viborg. De ligger nu nr. 4 i serien og det begynder at se svært ud at nå kvalifikationen til DM for hold.

U 13 C drengene vandt 5-1 over Lystrup og tabte 2-4 mod Hammel – de ligger nr. 7 i serien og har ikke mulighed for at kvalificerer sig til DMU. På holdet var Lukas Kolding, Niklas Bødker Christian Madsen, Gustav Kjeldsen og Mathias Pedersen.

Publiceret 29 January 2020 06:00