Fredag 7. februar på Skolernes Skakdag lægger børn og unge i Favrskov Kommune tablets og iPhones væk, og finder bræt og brikker frem. Arkivfoto

Fredag 7. februar på Skolernes Skakdag lægger børn og unge i Favrskov Kommune tablets og iPhones væk, og finder bræt og brikker frem. Arkivfoto

Favrskov-elever tænker så det knager

tankedyst 262 elever fra fem skoler i Favrskov Kommune mødes fredag 7. februar til tankedyst på Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag.

I alt deltager 51.855 elever fra 302 skoler i hele landet i Skolernes Skakdag under mottoet 'Det skal være sjovt at blive klogere'. Det er flere end nogensinde før. Eleverne mødes til en lærerig dag på tværs af køn, klassetrin og kultur og øver sig sammen i at tænke taktisk.

Hjernen er en muskel, som skal trænes hver dag. Når det sker i fællesskab med andre, er det oven i købet godt for den mentale sundhed. Skolernes Skakdag er analogt samvær, hvor børn i alle aldre løser problemer, samarbejder og dyster på kreativitet med hinanden.

I Favrskov Kommune deltager 262 elever fra bl.a. Bavnehøjskolen, Lilleåskolen og Præstemarkskolen i Skolernes Skakdag 2020.

Hanne Worm, skoleskak-ansvarlig, Præstemarkskolen, siger i en pressemeddelelse:

”Alle bliver vindere på Skolernes Skakdag. Det giver læring, det træner hjernens hukommelse og koncentration, og det giver fællesskab på tværs af årgangene.”

gs

Publiceret 04 February 2020 08:00