Zizi Maja Berger-Junge og Bo Berger har meldt sig ud af Socialdemokratiet og Venstre. Collage: Kian Johansen

Zizi Maja Berger-Junge og Bo Berger har meldt sig ud af Socialdemokratiet og Venstre. Collage: Kian Johansen

Politisk ægtepar forlader hver deres parti i Favrskov

Zizi Maja Berger-Junge og Bo Berger har i løbet af en uge forladt henholdsvis Socialdemokratiet og Venstre

Af
Kian Johansen

Politik Det sker ikke hver dag, at to politikere melder sig ud af hvert sit parti i Favrskov.

Og det er heller ikke hver dag, at de to der melder sig ud, for hvert sit parti, er gift.

Inden for en uges tid har Bo Berger meldt sig ud af Venstre i Favrskov, mens Zizi Maja Junge netop har meldt sig ud af Socialdemokratiet, hvor hun endda har været formand for Favrskov Vest siden 2017.

De to er gift, bor i Hammel og har i flere år været medlem af hver deres parti. Efter kommunalvalget i 2017 skiftede Bo Berger fra Liberal Alliance til Venstre i Favrskov.

Zizi Maja Berger-Junge har stort set altid været socialdemokrat.

Nyt projekt på vej

"Vi har meldt os ud af vores parti fordi vi sammen vil opbygge et større projekt," røber Bo Berger, der ikke vil komme nærmere ind på projektet endnu.

"Jeg vil vende tilbage til dig, når vi er klar," lyder det.

Zizi Maja Berger-Junge fik 56 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2017. Hun var opstillet for Socialdemokratiet, mens Bo Berger fik 127 personlige stemmer som spidskandidat for Liberal Alliance. Han meldte sig senere ind i Venstre, og har netop meldt sig ud.

Publiceret 05 February 2020 11:46