John Koch er trofast fodboldfan i Hammel GF - og så meget andet. Nu er han kåret som Årets HGF'er. Indsendt foto

John Koch er trofast fodboldfan i Hammel GF - og så meget andet. Nu er han kåret som Årets HGF'er. Indsendt foto

John Koch blev årets HGF'er

Under Hammel GF Fodbolds's generalforsamling fik to frivillige en pris. Den ene er trofast supporter til alle seniorkampe

Af
Kian Johansen

Hammel Frivillighed kan belønnes på mange måder og under Hammel GF Fodbolds's generalforsamling blev John Koch kåret som årets HGF’er i 2019, mens formand Jesper Balker fik tildelt Benny Jensens mindepokal af hovedbestyrelsen.

Årets Fodbold HGF’er har en lang medlemstid bag sig, der på flere parametre sat sit aftryk på fodboldafdelingen i Hammel GF.

De første mange år var som ungdoms-og seniorspiller. Efter selv at have fået børn i klubben blev det til en tilbagevenden som engageret holdleder for klubbens drengeårgang ’99 i 2008 og 10 år frem. Passionen for årgangen var så stor, at da hans egen dreng efter bare 1 år stoppede, fortsatte holdlederhvervet, under skiftende trænere, helt frem til sommeren 2017.

Han er blandt spillere, forældre og frivillighedskolleger kendt for sit store engagement, høje blodtryk og ikke mindst for at have slidt ligeså mange linjedommerflag op, som han har kørt kilometer på de østjyske landeveje med fodbolddrenge!

Trofast supporter

I sommeren 2017 blev årgangen afsluttet på U19 og afleveret som store aktiver for klubbens seniorafdeling. Den dag i dag, er årets fodbold HGF’er en af seniorafdelingens mest trofaste supportere, uanset om det er hjemme eller ude.

Herudover indgår han i frivillighedsgruppen der sjældent siger nej, til at hjælpe med ved arrangementer, hvad end det er som fast inventar som hjælper ved Hestemarked, eller dybt udskældt dommer ved julecuppen!

I det ugentlige styrer han klubbens boldrum med en sirlig orden, når der fejes og holdes orden, samt løbende laves optimeringer til glæde og gavn for alle klubbens trænere.

Publiceret 06 February 2020 08:00