4) Byg en Fiskerhytte hos Modelbane Europa i Hadsten. Pressefoto

4) Byg en Fiskerhytte hos Modelbane Europa i Hadsten. Pressefoto

"Fem fede" til børnene i ferien

I uge syv er det vinterferie-tid. Her er lidt inspiration til børne-aktiviteter

Af
Christina S. Johansen

1) Teater og tegnerier

Kommunens biblioteker er i uge syv godt fyldt op med aktiviteter for børn i alle aldre.

Eksempelvis spiller teaterstykket 'Villads fra Valby. Sikker i trafikken' 8. februar på Hadsten Bibliotek.

På Hammel Bibliotek spiller stykket 'Mimbo Jimbo laver kunst'. Jakob Martin Strids børnebog er iscenesat som performancekunst, hvor et stort maleri skabes live - ind i mellem må publikum hjælpe.

1) Mimbo Jimbo laver kunst på Hammel Bibliotek. Foto: Malle Madsen

1) Mimbo Jimbo laver kunst på Hammel Bibliotek. Foto: Malle Madsen

På Hinnerup Bibliotek er der Nomerværksted med forfatteren bag Nomer-bøgerne, Jan Kjær. Det sker 14. februar, hvor man kan lære at tegne en nom helt selv og væer med til at finde på et uhyggeligt monster til den næste nomerbog.

2) Hoppe/legeland

I Hammel Idrætscenter står Hammel GF bag et hoppe/legeland onsdag/torsdag i uge syv. Oplev blandt andet hoppeborge, aktivitetsbane, rutsjebane, gladiatorkamp, bumberballs, rodeotyr, miniland, tarzanbane og meget mere.

UlstrupHallerne og Ulstrup IF arrangerer ligeledes et kæmpe hoppeland fyldt med hoppeborge, rutsjebaner, legehjørne for de små og andre sjove ting. Det sker mandag og tirsdag.

1) Hoppe/legeland i Hammel Idrætscenter. Arkivfoto

1) Hoppe/legeland i Hammel Idrætscenter. Arkivfoto

3) Byg en fiskerhytte

Hos Modelbane Europa i Hadsten kan børnefamilier bygge deres egen model af en fiskerhytte ved stranden. Det sker mandag, onsdag og fredag i uge 7. Modelbane Europa stiller grundlæggende materialer frem. Ens egen fiskerhytte får man med hjem.

3) Byg en Fiskerhytte hos Modelbane Europa i Hadsten. Pressefoto

3) Byg en Fiskerhytte hos Modelbane Europa i Hadsten. Pressefoto

4) Biografhygge

Der er masser af film for børn i alle aldre i Hadsten Bio og Fotorama i Hammel. I både Hammel og Hadsten spiller animationsfilmene 'Spioner på missioner' og 'Ellevilde Ella', mens man i Hammel desuden kan opleve animationsfilmen 'Sonic the hedgehog'. I Hadsten spiller også animationsfilmene 'Drømmebyggerne' og 'Frost 2' foruden eventyrfilmen Dolittle.

4) Se 'Drømmebyggerne i Hadsten Bio. Pressefoto

4) Se 'Drømmebyggerne i Hadsten Bio. Pressefoto

5) Saunagus for børn

I Tungelundbadet i Thorsø kan børnene prøve saunagus. En ottekantet saunahytte varmes op af en ovn i midten. En såkaldt gusmester hælder duftende olie på ovnens sten og vifter så varmen og duften rundt på deltagerne. Den 16. februar er varmegraderne børnevenlige.

5) Saunagus i Tungelundbadet i Thorsø. Arkivfoto

5) Saunagus i Tungelundbadet i Thorsø. Arkivfoto

Publiceret 07 February 2020 19:30