Fodboldbestyrelse genvalgt i Hammel

Af
Kian Johansen

Fodbold Det blev til genvalg over hele linjen, da Hammel GF Fodbold holdt generalforsamling. Genvalgt som formand blev Jesper S. Balker, mens også Kasper Krüger, Henning Storgaard og Flemming G. Sørensen blev klappet af.

Den resterende bestyrelse var ikke på valg, men er: Annika Nielsen, Bjørn Helbo og Rune Askov.

"I 2020, skal der bl.a. gang i stadion 1 igen, så kommer der en Medina koncert i HIC, som vanlig Hammel Hestemarked, arbejdsdage på stadion forår og efterår, DGI Fodboldskole, DBU Pigeraketten, EM i fodbold på dansk grund og Aalborg City Cup – ja vi kommer ikke til at kede os," lød det fra Jesper S. Balker, der også fik rost alle de frivillige.

"Tak til alle dem der har haft mulighed for at byde ind og meld endelig ind igen her i 2020, når bestyrelsen mangler hjælp i det daglige eller til diverse opgaver og arrangementer i Forenings og Klub regi."

Publiceret 08 February 2020 08:00