Det tunge grej er i brug på Postvej mellem Hammel og Hinnerup, når Frijsenborg Skovdistrikt rykker ud. Her er det lige før Solkærvej og Foldby Mark. Foto Michael Wulff

Det tunge grej er i brug på Postvej mellem Hammel og Hinnerup, når Frijsenborg Skovdistrikt rykker ud. Her er det lige før Solkærvej og Foldby Mark. Foto Michael Wulff

Spærret:

Der bruges motorsave for at sikre trafikanterne i Favrskov

"Vi tjekker hvert enkelt træ for svamp og fælder det om nødvendigt," siger distriktsleder og skovfoged Carsten Bjerre.

Af
Michael Wulff

FRIJSENBORG SKOVENE Ikke alle holder vinterferie her i uge 7. I Frijsenborg Skovene har seks mand inklusiv skovfoged og distriktsleder Carsten Bjerre rimelig travlt for at få beskåret og fældet træer langs flere kendte veje i skoven.

"Det handler om trafiksikkerhed. Vi har jo voldsomme storme, som raser indimellem, og så kan tørre grene falde ned;" siger Bjerre, der kører ligeså stille på den totalt afspærrede Postvej

"Vi tjekker hvert enkelt træ for svamp og fælder det om nødvendigt," siger driftleder og skovfoged Carsten Bjerre.

Nogle træer kan fx ved påkørsel miste barken og herefter være lettere blive udsat for svampeangreb.

Postvej mellem Hinnerup og Hammel er og har været spærret i dagtimerne kl 9 til 15 mandag og tirsdag.

Her går og kører fem mand i store køretøjer, som også tæller et par lifte.

"Vi løfter kronetaget ved at beskære, så de store lastbiler kan passsere uden problemer."

Related content

Onsdag og torsdag, 12.-13. februar mellem kl 9 og 15, rykker styrken over på den smukke allé Fuglsangvej for at gøre den stormsikker.

"Der drejer det sig kun om to træer, der bliver fældet," siger Carsten Bjerre, der lover, at alléen fortsat er flot at køre på, når hans folk har været i gang med motorsavene.

Houlbjergvej ved Laurbjerg bliver sidste arbejdsopgave for de flittige skovfolk. Her beskæres og fældes fredag 14. februar mellem 9 og 15, hvor vejen vil være afspærret.

Postvej tjekkes for dårlige træer i vejkanten. Foto: Michael Wulff

Postvej tjekkes for dårlige træer i vejkanten. Foto: Michael Wulff

Foto: Michael Wulff

Foto: Michael Wulff

Publiceret 11 February 2020 11:50