Sådan! Noget tyder på, at det virker. Foto Betina Garcia Ritzau Scanpix

Sådan! Noget tyder på, at det virker. Foto Betina Garcia Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

Markant færre indbrud:

Her er årsagerne

Flere vaneforbrydere i fængsel, færre øst-tyvebander og færre unge begår indbrud

Af
Kian Johansen

Favrskov 2019 blev året, hvor Østjyllands Politi måske fik knækket indbrudskurven i Favrskov.

Og det er der ifølge vicepolitiinspektør Gert Bisgaard fra Østjyllands Politi flere gode grunde til.

"For det første lader det til at de østeuropæiske omrejesende kriminelle er gået udenom især Favrskov i 2019. "Hvorfor ved vi ikke, men alt tyder på, at de har søgt andre politikredse end her i Østjylland," siger han.

For det andet er ungdomskriminaliteteten faldet.

"Og det betyder jo, at der er færre unge der øver sig på indbrud," lyder buddet.

En anden ting er også at Østjyllands Politi også i højere grad har fået ressourcer tilbage, efter at bevogtningen af grænsen blev overdraget til anden side for et par år siden.

"Vi har rent lavpraktisk chefmøder, hvor vi oplister alle indbrud begået i et område, og der fanger vi måske en tendens inden den tager fart."

"Og så dukker vi op på gerningsstedet til alle anmeldte indbrud og sikrer spor om nødvendigt," siger Gert Bisgaard.

Han afviser heller ikke at flere gamle kendinge er buret inde for tiden, det påvirker også indbrudsraten.

Væsenligt er det, at flere er begyndt at sikre sig bedre mod indbrud og flere anskaffer alarmer.

"Vi har brugt mange ressourcer på forebyggelse og har holdt en del borgermøder de seneste par år," fortæller Gert Bisgaard.

Tyve er ikke ens

Det er vigtigt at vide, at der er forskellige typer af tyve.

Der er intet der tyder på at indbrudstyvene er udlændinge alle sammen. Størstedelen bor i områderne og taler dansk.

Tyven kan være en narkoman der leder efter ting der kan omsættes til hurtige penge. Det kan også være en professionel, der forbereder sig grundigt og ved hvor man ikke skal stå synligt og automatisk og ubemærket glider igennem et hus. Og så er der selvfølgelig de nye, der øver sig og bliver 'bedre' hver gang.

Publiceret 12 February 2020 19:30