Dorte Liiv Vilsgaard taler af egen erfaring: ”Jeg sad fast i livets hamsterhjul, og jeg kunne ikke komme ud. Ikke før en veninde rakte ud og viste mig, hvilken vej jeg skulle gå - og som gav mening for mig.” Pressefoto

Dorte Liiv Vilsgaard taler af egen erfaring: ”Jeg sad fast i livets hamsterhjul, og jeg kunne ikke komme ud. Ikke før en veninde rakte ud og viste mig, hvilken vej jeg skulle gå - og som gav mening for mig.” Pressefoto

Temaaften:

Fra depression til livsglæde

"Mange oplever, at de sidder fast i det, de har med sig i bagagen, og de føler sig magtesløse."

temaaften Når livet rammer og depressionen tager magten, kan det være svært at finde glæden ved livet. Derfor inviterer Bedre Psykiatri - Landsforeningen for pårørende til temaaften om at genfinde til livsglæden onsdag 19. februar kl. 19 i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek & Kulturhus.

”Mange oplever, at de sidder fast i det, de har med sig i bagagen, og de føler sig magtesløse,” siger psykoterapeut og foredragsholder Dorte Liiv Vilsgaard, der både taler ud fra en faglig viden og en personlig erfaring.

Nye ressourcer

På temaaftenen vil Dorte Liiv Vilsgaard bl.a. pege på de muligheder, man har for at finde nye ressourcer, som kan være med til at få ens selvværd og selvtillid til at vokse. Alle, der deltager i Bedre Psykiatris temaaften, får et inspirationshæfte med de øvelser, der bliver gennemgået i Dorte Liiv Vilsgaards foredrag.

Arrangementet er arrangeret af Bedre Psykiatri - Landsforeningen for pårørendes lokalafdeling i Favrskov.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og skal ske til Peter Møller på 21 49 75 14.

gs

Publiceret 13 February 2020 05:00