Der er vækst i firmaerne i Favrskov. Her ses Kathrine Andersen Chokolade, der sidste år rykkede i nyt domicil. Dronefoto: Michael Wulff

Der er vækst i firmaerne i Favrskov. Her ses Kathrine Andersen Chokolade, der sidste år rykkede i nyt domicil. Dronefoto: Michael Wulff

Favrskov fik 308 nye virksomheder sidste år

I Favrskov Kommune svarede antallet af nyregistrerede virksomheder sidste år til 11,2 per 1.000 indbyggere

Favrskov Iværksættersindet trives rundt om i landet og selvfølgelig også i Favrskov Kommune. Her blev sidste år registreret hele 308 nye virksomheder. Det viser helt nye tal fra CVR, som regnskabsprogrammet Dinero har analyseret.

Da endnu en sæson af Løvens Hule rullede over skærmen torsdag den 2. januar, sad hele 767.000 danskere klinet til tv-skærmene for at se dygtige og innovative iværksættere præsentere deres opfindelser. Der er altså en kæmpe interesse for iværksætteri og iværksættere.

I alt blev der registreret 49.256 nye virksomheder i Danmark i 2019. Det svarer til 14,0 nye virksomheder per 1.000 indbyggere.

I Favrskov Kommune svarede antallet af nyregistrerede virksomheder sidste år til 11,2 per 1.000 indbyggere. Det viser tal fra CVR, som regnskabsprogrammet Dinero har analyseret.

I 2019 blev der registreret flest nye virksomheder per 1.000 indbyggere i Gentofte Kommune. Næstflest blev registreret i Hørsholm Kommune, mens Samsø Kommune var på tredjepladsen.

CV

Publiceret 14 February 2020 13:00