Anlægsgruppen ved Alexander Winther Jensen er nomineret til Årets Håndværker. Privat foto.

Anlægsgruppen ved Alexander Winther Jensen er nomineret til Årets Håndværker. Privat foto.

Bliver Anlægsgruppen Årets Håndværker...

Af
Anette Bonde

nominering Anlægsgruppen v. Alexander Winther Jensen, 27, Thorsø, er blevet nomineret som Årets Håndværker. Ved et stort awardshow i Cirkusbygningen i København i starten af april vil det vise sig, om han når helt til tops.

Nomineringen er baseret på anmeldelser på hjemmesiden 'Anmeld Håndværker', og det gør Alexander Winther Jensen særlig glad for nomineringen.

"Det er en fin måde at nominere på, og det er en flot anerkendelse af min virksomhed."

Alene med nomineringen får han adgang til at smykke sin hjemmeside, Facebook etc. med et billede af en statuette med ”Smiley Håndværk – Din Garanti” samt tilsvarende klistermærker til bilen.

Der er 24 forskellige fagområder, og det er en professionel fagjury, der vælger vinderne i de enkelte kategorier. Vindere kan kalde sig Årets Håndværker®, og fremvise den flotte bronze smiley statuette "Smiley Håndværk - Din Garanti" som følger med udover æren.

Sidste år kæmpede mere end 4.500 håndværkere om en af de eftertragtede finalepladserne.

Publiceret 15 February 2020 08:00