Sanne Salomonsen bliver dette års topnavn til slotskoncerten på Frijsenborg.

Sanne Salomonsen bliver dette års topnavn til slotskoncerten på Frijsenborg.

Koncert-brag:

Vind billetter til slotskoncert

Tilmeld dig Lokalavisens nyhedsbrev og vind to billetter til Come2Live på Frijsenborg Slot 20. juni.

Af
Kian Johansen

Konkurrence Vil du med til slotskoncert, så har du chancen for at vinde to billetter til Come2Live på Frijsenborg Slot lørdag 20. juni.

21-årige AMEA fra Thorsø åbner den udendørs koncert med en frisk cocktail af soul, pop og R&B. Hun udgav sin første single i 2014, som høstede 5 stjerner i Gaffa, og er derudover blevet hædret i P3’s Karrierekanonen, og musikanmelder Anders Thomsen har kaldt hende 'den danske Beyoncé'.

Og så kommer Sko/Torp til Hammel, byen hvor Søren Sko er opvokset.

Også de to P4-værter og DJ’s, Milling & Molbech stiller an. Med sig på scenen har de et 15-mand stort orkester, der alle leverer en hyldest til bandet Earth, Wind & Fire.

Både sangerinden Lis Sørensen og Sanne Salomonsen vil kaste glans over koncerten i år.

Gå ind og tilmeld dig Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev. Vi trækker lod mellem alle tilmeldte tirsdag 3. marts.

Koncerten arrangeres af FutureLive i samarbejde med Frijsenborg Slot og Hammel GF. Og konkurrencen er i samarbejde med Lokalavisen Favrskov.

Publiceret 20 February 2020 09:00