De første 14 borgere der deltog i en grundlovsceremoni i Favrskov. Til højre borgmester Nils Borring, der gav dem alle hånd. Foto: Favrskov Kommune

De første 14 borgere der deltog i en grundlovsceremoni i Favrskov. Til højre borgmester Nils Borring, der gav dem alle hånd. Foto: Favrskov Kommune

14 fik Favrskovs første grundlovshåndtryk

Grundlovsceremoni med håndtryk afviklet for de 14 første nye danske statsborgere i Favrskov

Af
Kian Johansen

Favrskov 14 borgere deltog torsdag eftermiddag i den første grundlovsceremoni i Favrskov Kommune.

Borgmester Nils Borring udvekslede håndtryk med alle, og han holdt tale, før der var champagne, sodavand og kransekage til alle i byrådssalen i Hammel.

Der var pårørende med til arrangementet, som var præget af både en lidt højtidelig stemning og stor glæde, fortæller kommunen i en pressemeddelelse.

I sin tale sagde Nils Borring blandt andet:

"I har lige skrevet under på, at I vil overholde dansk lovgivning, Danmarks Riges grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Netop ordet ’demokrati’ er flettet godt og grundigt ind i danskernes DNA. Vi har tradition for at diskutere, argumentere, inddrage og tage beslutninger, hvor flertallet bestemmer. Vi søger indflydelse og deltager i bestyrelser, udvalg, råd og nævn. Det begynder allerede i folkeskolen med elevråd – og nogle vil sige, at det begynder hjemme i familierne, hvor der også bliver lyttet til de mindste familiemedlemmer. Nogen påstår ligefrem, det er børnene, der bestemmer."

Navneskilte og id-tjek

Lokalavisen Favrskov har spurgt ind til proceduren for en grundlovsceremoni og her forklarer chefkonsulent Jane Mia Hesselgart i Borgmestersekretariatet hvordan man har valgt at afvikle det i Favrskov.

Der er printet skilte til de 14 nye statsborgere, så de ved hvor de skal sidde i de stole, hvor byrådspolitikerne plejer at drive politik fra. Og alle tilhørere følger ceremonien fra tilskuerpladsen, et par meter hævet over byrådssalen.

Det begynder med at alle fremmødte får en kort forklaring fra borgmesteren om de praktiske forhold. Det begynder med at alle fremmødte får en kort forklaring fra borgmesteren om de praktiske forhold. Derefter placerer de kommende statsborgere sig på de anviste pladser.

De nye statsborgere bliver bedt om at identificere sig med billede-id. Og hver enkelt kaldes op til borgmesteren. Den nye statsborger underskriver en erklæring om, at man vil overholde Grundloven.

Borgmesteren holder en tale. Derefter giver borgmesteren hver enkelt af de nye statsborgere et håndtryk.

Derefter der en forfriskning og kransekage. Og de pårørende får lov at komme ned i byrådssalen og hilse på. De nye statsborgere der ønsker det, vil få tilbudt at kommunen tager et billede.

Næste grundlovsceremoni i Favrskov Kommune bliver til efteråret.

Publiceret 21 February 2020 11:19