Der er lavet en lang, dyb ridse i bilen, der holdt ved de Kors Bygge-genbrug i Hinnerup. Indsendt foto

Der er lavet en lang, dyb ridse i bilen, der holdt ved de Kors Bygge-genbrug i Hinnerup. Indsendt foto

Efter påkørsel:

Røde Kors efterlyser bule-mager

Dyb ridse og bule til bil parkeret Røde Kors Bygge-genbrug i Hinnerup. Røde Kors hører gerne fra bilist

Af
Kian Johansen

Hinnerup Efter at have arbejdet som frivillig i Røde Kors Bygge-genbrug i Hinnerup fra mellem 10.00 til 13.00 i lørdags mødte der en frivillig et meget trist syn, fortæller Margit S. Larsen fra Røde Kors Hadsten-Hinnerup.

"Bilen var parkeret udenfor og havde fået en meget dyb ridse og en lille bule i fordøren i førersiden. Desværre var der ikke efterladt et navn eller telefonnummer. Bilen var placeret, så den faktisk optog så lidt plads som muligt og bag varevognen," lyder det fra formanden.

Bilen var parkeret mellem lastbil og rampe. Indsendt foto

Bilen var parkeret mellem lastbil og rampe. Indsendt foto

"Måske har en person bakket ind mellem varevogn og bil med en trailer? Måske har nogle andre kunder set noget? Vi vil meget gerne kontaktes, hvis nogle ved noget," lyder opfordringen.

Den frivillige skal selvfølgelig ikke betale for den skade, er det indlysende budskab fra Dansk Røde Kors.

"En sidste udvej kan blive, at beløbet bliver taget af afdelingens overskud," sukker Margit S. Larsen.

Hvis du har set noget, kan formand Margit S. Larsen kontaktes på 20 42 00 53 eller e-mail msllyd@gmail.com

Publiceret 23 February 2020 10:15