Overkørslen her ved Bidstrup skal erstattes af en bro. Det kan komme til at støje en del. 2.000 betonpæle skal sandsynligvis rammes ned i løbet af 2021. Foto: Kian Johansen

Overkørslen her ved Bidstrup skal erstattes af en bro. Det kan komme til at støje en del. 2.000 betonpæle skal sandsynligvis rammes ned i løbet af 2021. Foto: Kian Johansen

Larm i tre måneder:

2.000 betonpæle skal hamres ned til jernbanebro

Når ny bro skal bygges, kan Laurbjerg og Lerbjergs indbyggere forvente tre månedes støj, langt over støjgrænsen

Af
Kian Johansen

Laurbjerg 2.000 betonpæle på tre måneder. Så mange forventer Banedanmark angiveligt, at der skal bankes ned når jernbaneovergangen ved Bidstrup skal erstattes af en ny bro til mindst 40 millioner kroner.

Det samme antal betonpæle gør sig muligvis gældende i Lerbjerg.

Etableringen af de nye broer er en del af klargøringen til elektrificerede tog.

Og ifølge Banedanmarks udmeldinger under et borgermøde, så vil støjen af de nedbankede betonpæle langt overstige de lovlige decibel.

Urolige naboer

Det har gjort især borgere i Laurbjerg urolige og også byrådsmedlem Birgit Liin (V), der selv bor i Laurbjerg, samt udvalgsformand for Teknik- og Miljøudvalget, Anders G. Christensen (V).

"Det kom frem under et nyligt borgermøde at støjzonen vil overstige normen, og det er vi stærkt betænkelige ved, især da vi ved, at da der blev etableret broer i Randers var der naboer der næsten blev drevet til vanvid af støjen," siger Birgit Liin.

Politisk pres

Både hun og partikammeraten Anders G. Christensen er enige om , at der skal lægges et polisk pres på Christiansborg.

"Vi må hjælpe de her naboer. Alt tyder på, at de kommer til at stå med et reelt problem i tre måneder," siger Birgit Liin.

"Vi må forsøge at lægge pres på Banedanmark, for hvis støjgrænsen overstiges, så kan der komme tale om kompensation, eller godtgørelse," mener Anders G. Christensen.

Kompensation - hvor?

Da Folketingets daværende transportforligsgruppe besluttede at afsætte penge til elektrificeringen af godt 820 kilometer jernbanestrækning i Danmark, så fulgte der ikke penge med til kompensation for støjskader, eller sætningsskader.

Det har vist sig, at især i Randers, har støjramte naboer kæmpet en kamp for at få kompensation og mindst et hus er senere blevet opkøbet af Banedanmark, fordi der var store sætningsskader på huset. Så efter lang tids pres blev der fundet penge, men ikke til hvem som helst.

"Naboerne skulle jo nærmest være på randen af dødelige sygdomme og flere folketingspolitikere i området måtte på banen, før Banedanmark ville lytte," siger Anders G. Christensen, der i denne sammenhæng ikke har den store tiltro til de tre store afdelinger i Banedanmark.

"Selvom det er samme firma, så er mit indtryk at de i høj grad ikke taler sammen," siger Anders G. Christensen.

"Vi har måttet presse på for overhovedet at få gang i borgermøder og vi har som politisk udvalg tit oplevet, at vi skulle presse ting igennem det kommunale system på meget kort tid, simpelthen fordi Banedanmark ikke har adviseret os i god tid," lyder det fra udvalgsformanden.

Afventer svar

På trods af opkald og e-mail-korrespondance siden torsdag morgen i uge 8 er det endnu ikke lykkedes Lokalavisen Favrskov at få svar på en del spørgsmål vedrørende nedrammingen af betonpælene.

Vi kan heller ikke få bekræftet fra Banedanmarks side, om man vil overstige støjgrænsen. Derfor er artiklens fakta baseret på interviews med borgere der var til borgermødet, samt oplysninger fra de to politikere fra Venstre. Vi bringer naturligvis en ny artikel, når svarene indløber.

Publiceret 26 February 2020 11:00