Et stort anlagt modeshow, masser af overraskelser og hygge for kvinderne i Hammel til Girls Night er nu aflyst indtil videre. Arkivfoto: Kian Johansen

Et stort anlagt modeshow, masser af overraskelser og hygge for kvinderne i Hammel til Girls Night er nu aflyst indtil videre. Arkivfoto: Kian Johansen

Corona-bøvl: Frygt for kram aflyser pigernes aften i Hammel

Hammel Handel vil finde ny dato til Girls Night i Hammel. 300 kvinder kan få pengene retur

Tirsdag over middag kom det frem, at Girls Night i Hammel er udskudt. De 300 kvinder der har købt billet kan få den refunderet, der hvor den er købt, fortæller Hammel Handels formand, Lise Reese.

"Konceptet går jo netop ud på nærhed, kram og at kigge og prøve tøj," så vi finder en anden dato," lyder det om den stort opsatte kvindeaften med modeshow, overraskelser og masser af lokale butikker der ville have givet kvinderne mulighed for at prøve og kigge på, hvad Hammel Handels butikker havde at byde på.

Der var plads til 400 kvinder i InSide og konceptet var helt klar igen, efter et års pause. Der skulle gives gas i år, for at give kunderne en oplevelse, har det lydt fra de handlende.

"Vi ved jo, at sådan en aften, hvor kvinder i alle aldre mødes, der gives der kram. Folk passer tøj og ting, kigger og rører. Med den seneste udmelding fra statsministeren, så tør vi ikke afholde Girls Night lige nu. Vi håber at finde en anden dato senere på året," fortæller Lise Reese.

Alle der har købt billet kan få pengene refunderet, hvis de henvender sig det sted, hvor billetten er købt.

Publiceret 10 March 2020 13:32